Begrebet læring er et af de mest centrale begreber, vi har brug for, når vi taler om skole og undervisning. Alligevel hersker der uenighed om, hvad vi skal forstå ved begrebet. En af forfatterne til antologien, Ingrid Carlson, skriver: ”Anvendelsen af begrebet læring er i grunden ikke særlig gammel. I løbet af 1990’erne erstattedes begrebet ’indlæring’ af begrebet ’læring’. Mens indlæring antyder, at der er noget, som skal ind, leder begrebet læring tankerne hen på en form for aktivitet. Det indebærer en udvidelse af betydningen. Læring anvendes i dag om det, der skal læres, og om den, der lærer noget, såvel som om læringsaktiviteten”.

I erkendelse af at der findes et utal af forståelser af læringsbegrebet, forsøger antologiens redaktør, Mikael Jensen, at bidrage til en form for overblik ved at bede læseren forestille sig tre akser, der krydser hinanden, og som man kan anbringe forskellige træk ved læringsbegrebernes placering på. Den ene akse er den gammelkendte arv og miljø: Er læring noget, der især trækker på generne eller på miljøet? På den anden akse placeres individ og gruppe i hver sin ende: Er læring noget, som især sker i individet, hvor ingen anden direkte kan lære barnet noget? Eller er det noget, der især sker i gruppesammenhænge med hjælp fra andre? Den tredje akse lægger vægt på yderpunkterne mentalistisk eller interaktionistisk. Er læring noget, der især finder sted hos den enkelte som tanker og indre forestillinger? Eller finder læring først og fremmest sted i kommunikationssituationer med talt eller skrevet sprog?

Bogen består af 13 kapitler skrevet af en lang række svenske forskere, der er optaget af meget forskellige træk og sider ved læringsbegrebet, som bliver holdt sammen til sammenligning med brug af de seks ovenfor skitserede begreber.

Der er tale om en udpræget studiebog, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at den afsluttes med en række studiespørgsmål. De sidste kapitler sætter læringsbegrebet ind i et større samfundsmæssigt og politisk perspektiv.