Man kan ikke læse sig til at blive lærer. Det slås fast i forordet. Det er naturligvis interessant, når det, der udgives her, er læsestof i form af antologier. Hvordan kan dette læsestof, hvordan og af hvem? De her anmeldte bøger er antologier med hvert sit tema fra praktikfagets tre kompetenceområder: Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde.

Forfatterne henviser til det lovmæssige grundlag for praktikfaget, hvor teori-praksis-forholdet står centralt. Teorien dikterer ikke praksis. Der er ingen modsætning mellem teori og praksis. De to skal kobles som forskellige vidensformer eller perspektiver, og der skal i praktikfaget arbejdes med dem begge i samspil, både i skolen og på uddannelsen i det hele taget. Det er i den tankeramme, at tekstsamlingerne skal forstås.

Praktikken er på flere måder styrket i den nye læreruddannelse (LU13). Praktik er blevet et fag som andre fag i uddannelsen. Praktikskolen laver en uddannelsesplan for tre praktikmoduler, som skal godkendes af skolen. Praktikskolerne er ikke alene et praktiksted, men et uddannelsessted. Hvert af praktikmodulerne afsluttes med en modulevaluering og en prøve med præciserede krav, der skal vise, om en studerende har bestået eller ej.

Hver af de tre antologier indeholder en introduktion, som er den samme for alle tre. Det er en kort udgave af de formelle tekster og krav til praktikfaget, som både praktiklærere på skolen og lærere på UC’erne og de studerende har brug for nu, hvor praktikfagets situation med væsentlige ændringer og skærpede krav er redefineret.

Elsebeth Jensen har redigeret praktikbog 1, der handler om undervisningsplanlægning i praktikken. I sin egen artikel i antologien definerer hun didaktik som et fagligt begreb, der tematiserer, hvad der vil være relevant at lære andre, hvorfor og hvordan, og som også handler om hvem og hvornår. Bog 1 behandler væsentlige begreber til brug i planlægningssammenhæng, herunder et eksempel på en række sammenhængende planlægningsspørgsmål. Artiklen omtaler også undervisningens kontekst, især det juridiske grundlag. I andre kapitler behandles målstyret undervisning, undervisningsdifferentiering, feedback, summativ evaluering, observation og teamsamarbejde. Bogen indeholder i kort og stram form stof både til praktisk undervisningsplanlægning og til arbejde med mere aktuelle emner som målstyret undervisning og læringsmål.

Praktikbog 2 er redigeret af Ole Løw, som i en indledende artikel giver en klar og afklarende begrebsredegørelse for fænomenet klasseledelse. Bind 2 indeholder også en artikel af Jørn Nielsen med den væsentlige overskrift, at ”gode udviklings- og læringsmiljøer – det er noget, vi skaber sammen. Konteksten for at det lykkes, skabes i fællesskab”. Bind 2 rummer endvidere artikler om klasseledelse i samspil med andre begreber: inklusion, konflikthåndtering frem for konfliktløsning og mobning.

Praktikbog 3 er redigeret af Else Skibsted, der i sin artikel til bogen præsenterer et par modeller til brug i lærernes samarbejde i skolens interne organisation. Det første kapitel i bogen hedder ”Kommunikation i relationer” og er skrevet af Ole Løw, der indleder med, at al interaktion mellem mennesker, al læring og al undervisning i dette kapitel ses som kommunikation. Han behandler en række begreber og emner, som beskriver begrebsindhold og generelle forhold vedrørende kommunikation. Resten af bog 3 er derefter behandlet inden for rammerne af forskellige sæt af relationer: lærer-elev, elev-elev, lærer-lærer, lærer-forældre og lærer-resursepersoner.

Tilbage står det indledende spørgsmål om, hvad alt dette læsestof kan bruges til i en undervisning, der helt overvejende bygger på en kobling af teori og praksis. Nogle muligheder: hjælp til fælles fagsprog både på skolen og uddannelsesstedet, begrebsindkredsninger, invitation til valg af fordybelsesområder, synsvinkler til brug ved efterbehandling af løste opgaver og meget andet.