"Selv om det er en lille gruppe elever, vi har undersøgt, så er resultatet meget klart og statistisk signifikant", fortæller Steffen Petersen, der er adjunkt på Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet. Han er en af forskerne bag den nye undersøgelse.

"Eleverne klarede sig i gennemsnit 7 procent bedre. På den ene skole gik selve undersøgelsen som smurt, og der var resultatet endda endnu tydeligere. På den anden skole havde vi lidt problemer med eksperimentet, men det viste alligevel et klart resultat".

Bedre indeklima i skolerne debateres i Folketinget i dag

Når klasseværelserne fik en øget tilførsel af frisk luft, klarede eleverne sig op til 7 procent bedre, end når de arbejdede med opgaverne i deres sædvanlige indeklima. I den friske inde-luft kunne børnene nå at løse signifikant flere opgaver inden for ti minutter uden at øge deres fejlprocent.

Steffen Petersen fortæller, at gruppen bag den nye undersøgelse har set på det hidtil mest forsknings-robuste studie af luftkvalitet, der blev foretaget i 2005 på Rungsted Skole af forskere fra DTU. En af forskerne fra dengang har deltaget i den nye undersøgelse også.

Indlæring hæmmes af dårlig luft

Undersøgelsesresultaterne er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Indoor Air.

Et blind-forsøg

På de to udvalgte 70'er-skoler i Aarhus blev der sat nogle små decentrale ventilationsanlæg op i de klasser, der deltog i forsøget. Herfra blev der trukket frisk luft ind i klasseværelserne. Eleverne fik at vide, at forsøget handlede om test-resultater. Hver dag i fire uger havde eleverne i de deltagende 5. klasser ti minuttertil at løse en test med matematikopgaver eller dansk-opgaver. Forsøget var altså blindt i forhold til eleverne, der ikke vidste, at det handlede om luftkvaliteten i lokalet.

Skolers indeklima er stadig alarmerende dårligt

"De skoler, vi udvalgte, er helt almindelige danske folkeskoler hvad angår indeklima. Derfor er det bekymrende, at vi ser et CO2-niveau, der er to til tre gange så højt, som det man i dag tillader i nybyggeri. Helt konkret betyder det, at de børn, der starter på en nybygget skole får et væsentligt sundere og mere produktivt læringsmiljø end det, vi tilbyder flertallet af danske skolebørn", siger Steffen Petersen.

Forskerne har endnu ikke videnskabeligt belæg for at vurdere luftkvalitetens langsigtede betydning for læring i skolen. Indtil videre kan de kun konstatere, at der er en sammenhæng mellem mængden af frisk luft tilgængelig i lokalet og så koncentrationsevnen.

Kuldioxid i luften i et lukket klasselokale stammer primært fra almindelig respiration fra de mennesker, der er i rummet.

Sådan får I et godt indeklima på skolen

Steffen Petersen fortæller, at børnene ikke selv bemærker, at de er påvirkede af luftkvaliteten. Forskerne stillede dem nogle spørgsmål, men børnene havde svært ved at sætte ord på deres indeklima.

"Undersøgelsen er derfor særlig vigtig, fordi den viser, at indeklimaet kan være dårligt og have negative konsekvenser - også selv om børnene ikke klager over det".

Forskerne håber på at kunne skaffe penge til yderligere undersøgelser af indeklimaet. For eksempel vil de gerne se på om der er grupper af børn - for eksempel inkluderede børn - der er særligt sensitive overfor luftskifte i lokalet,  belysning og akkustik.

Om bedre inde-luft, belysning og akkustik for eksempel kan gøre urolige børn mere rolige, som Steffen Petersen siger.