Anmeldelse

Udviklende øjeblikke

Udviklende øjeblikke kræver tid og ro

En af de bedste bøger om udviklingspsykologi i pædagogisk arbejde. Konkret, velskrevet og praktisk indblik i, hvordan pædagogen skaber udviklende øjeblikke med børn.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Udviklende øjeblikke er de øjeblikke, der opstår, når to mennesker etablerer en særlig form for mental kontakt, skriver Rikke Yde Tordrup. Undervejs i min læsning fik jeg selv nogle erkendende, reflekterende og udviklende øjeblikke i stil med: ”Nå, ja. Det er sådan, det er. Jo, det kan jeg godt huske, fra mine egne børn var små”.

Fakta:

Titel: Udviklende øjeblikke

Forfatter: Rikke Yde Tordrup

Pris: 250

Sider: 172

Forlag: Akademisk Forlag

Desuden blev jeg både glad og ked af det, mens jeg læste om pædagogers arbejde med børn i både vuggestue, børnehave og indskolingen/skolefritidsordningen. Jeg blev glad, fordi jeg kunne mærke en varme og en omsorg for de børn og voksne, som forfatteren skrev om, men jeg blev også ked af det, når jeg læste om det måske alt for høje tempo, vi har i vore institutioner, og når jeg læste om, at vi skal passe på med, hvilke ord vi vælger at bruge. Vi skal huske at tale anerkendende både om os selv og om de mennesker, stor som små, som vi omgås i vores hverdag.

Der er mange kloge ord i Rikke Yde Tordrups bog, og Daniel Sterns og Peter Fonagys teorier er ikke altid lige lette at få hold på. Dog vil jeg mene, at hvis man skal have en grundig og pædagogisk introduktion til især Daniel Stern, så kan nye læsere begynde her. Bogen indledes med nogle begrebsafklaringer om tilknytningsteori. Det hele bliver sat op med pædagogen og pædagogens praktiske arbejde i centrum. Der gennemgås videreudviklinger og kombinationer af nyeste tilknytningsteori og hjerneforskning. Hjernens udvikling sættes i relation til, hvordan pædagogen kan spejle barnet i hverdagen på en måde, der giver tryg tilknytning.

Bogen er oplagt at bruge på seminarier og på universiteter, men også til pædagogernes selvrefleksion og videreudvikling, da man nemt kan bruge bogen som en form for opslagsværk, hvor man kan pille den udviklingsfase ud, som de børn, man omgås til hverdag, har lige her og lige nu. Desuden var jeg ret vild med de afsluttende arbejdsspørgsmål til selvrefleksion efter hvert teoriafsnit. På den måde kan man tjekke sig selv i både teori og praksisviden.

Selv om bogen primært er en studiebog, og der skrives meget om pædagogens arbejde, så må vi ikke glemme, at lærere også er pædagoger eller udfører pædagogisk arbejde, og jeg sad også og læste lidt med som nybagt bedstemor i afsnittene om spædbarnets udvikling. En bog for alle med kontakt til børn fra fødsel til skolebarn.