Uddannelse er værdiområder. Når man fx i matematikundervisningen skal lære børnene at dividere, så lærer børnene både tabellen og (måske indirekte) at forholde sig til rigdom og fattigdom. Selv om Danmark er en lille nation kan nationaldigteren Grundtvigs ord ”Da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt” have almen gyldighed og pege på, at det enkelte barn i dannelsesprocessen, via egne erfaringer, får en indre fornemmelse og bedømmelsesevne af, hvordan vi kan leve udbytterigt sammen, det er subjektifikation. Socialisation handler om respekt, lydhørhed og omsorg for kammeraterne. Kvalifikation er at lære den lille tabel og lære bogstavernes lyde og udseende.

I et undervisningsforløb om Ytringsfrihed og terror virker subjektifikation, socialisation og kvalifikation i vekselvirkning. Eleverne diskuterer og lærer hinandens holdninger og værdier at kende, de bliver personligt involverede og påvirkede. Nogle udsatte unge kan måske flyttes væk fra en spæd begyndende kriminel løbebane eller radikalisering, ved at de får indsigt og forståelse for årsager til vold og terror.

Lærerens opgave er at bedømme, hvornår, hvordan og i hvilket tempo klassens elever er klar til at diskutere, reflektere, indhøste faktuel viden samt træne faglige disciplinfærdigheder. Undervisningen vil veksle mellem individuelt og fælles arbejde, og det er lærerens ansvar at vurdere udbyttet for klassen og den enkelte.

Det er denne læreransvarlighed, som er helt central for at sikre langsigtet læringsudbytte hos eleverne. Som lærer skal man ind imellem turde ”vende ryggen til” elevers læringsudbytte. Har man utilpassede eller måske radikaliseringstruede elever, må man så små frø af anderledes tænkning i elevernes sind. Sådanne frø kan have lang modningstid, og de skal næres og gødes med nærvær og tilstedevær.

Læreren er som underviser ikke blot ”læringsfacilitator”, der måler her-og-nu resultater, men i en dybere forstand et menneske, der viser et andet menneske, at tilværelsen kan bygges på værdier, der er andeledes end slagsmål, terror og afstand mellem mennesker.

I et demokratisk samfund skal der åbnes frie muligheder for, at alle mennesker kan få del i samfundets rigdomme og glæder. Der ligger i den danske folkeskoles formål om åndsfrihed, ligeværd og demokrati en forståelse af, at det er i skolen, grundlaget for samfundets frie demokrati grundlægges.

I læseindlæringen spejles forståelsen og oplevelsen af, hvad det vil sige at være et menneske, sammen med andre. Barnet skal lære, hvordan man tøjler sine umiddelbare impulser uden at opgive sig selv og egne behov, hvordan man indgår i kulturkreds, sædvaner på en selvstændigt tænkende og kritisk måde. Man kan vurdere, om børnene har lært den lille tabel og bogstavernes lyde og navne. Men hverken nationale eller PISA tests kan udsige, om børnene udvikler sig til oplyste, selvstændige, demokratiske mennesker, der forstår, at tilværelsen indebærer andet og mere end at slås om, hvem der har ret til rigdom og religion.

Dannelsen til det at være menneske handler ikke om ophobning af data eller at blive så dygtig som muligt, men om følelsen af livsfylde og selvstændig dømmekraft. Hvordan man tilegner sig og bearbejder viden og lærdom kan ingen videnskabelig analyse eller evidensforskning afgøre - derfor er det slet ikke her på, man skal basere uddannelse, hvis man altså rent faktisk ønsker at inddrage alle, også udsatte børn og unge.  

Ifølge Gert Biesta er selve formålet med uddannelse at hjælpe andre mennesker med at være til i verden på en dannet måde. Dannethed er et spørgsmål om demokrati, miljø og omsorg for hinanden og for verden. Skolen har medansvar for elevernes menneskelige udvikling og deres dannelse, derfor må vi lærere, vores fagforening og ledere kritisere den gældende uddannelsespolitik og den nye folkeskolereform.

For nok siger politikerne, at de vil inddrage og hjælpe udsatte og radikaliseringstruede unge til at komme ind i det demokratiske liv, men reelt gør man det modsatte. Ved at fokusere på målstyret læring samt national & PISA testning skaber man måske nok konkurrencelyst om at være den bedste, men ikke menneskelig indsigt i, hvad demokrati reelt indebærer.