70,1 procent af stemmerne ved urafstemningen var ja-stemmer. Det viser ifølge arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand to ting:

"Man skal jo tænke på, at det ikke kun er arbejdstiden, der har været til afstemning, det er hele overenskomstresultatet. Men dels kan det tyde at man mener, at der er ting i den fælles forståelse, som peger i den rigtige retning. Dels kan det være en anerkendelse af, at selv om man godt ville have haft en ny arbejdstidsaftale, så har man ikke anset det som realistisk. Det her har man set som et skridt i den rigtige retning". 

Lærernes stemmer ja

29,9 procent har stemt nej.

"Det kan være et udtryk for, at der hos nogle er en skepsis over for indholdet. Man havde simpelthen ønsket sig en decideret ny arbejdstidsaftale, og man er stadig ikke glad for forløbet i 2013 og mener, at der er problemer på skolerne, som er så store, at det ikke er nok med den fælles forståelse. Det er værd at bemærke, at det ikke bare var ikke bare 5-10 procent, men 30 procent, der stemte nej". 

Nej-formand: Jeg opfatter det ikke, som om vi har tabt

Udfordringen bliver at få handling bag ordene

Nu hvor resultatet er i hus, bliver udfordringen så at sikre, at der kommer handling bag ordene, siger Mikkel Mailand:

"Nu handler det om at sikre, at man bruger det her fælles forståelsespapir til at få forbedret arbejdsmiljøet og mulighederne for forberedelse ude på skolerne. Det kan man dels ved at klæde egne medlemmer og tillidsrepræsentanter på til at løfte det helt konkret. Og dels skal man, hvis der bliver behov for det, sørge for at holde forhandlingsmodparten til ilden og sørge for, at de står ved det aftalte", siger Mikkel Mailand.

Han peger på fire hovedelementer. Det er indsatser, der skal forbedre lærernes arbejde, det er anerkendelsen af lokalaftaler som et brugbart redskab, det er en understregning af vigtigheden af ledelse. Og endelig aftalen om forpligtende opfølgning.

"Det er ikke muligt bare at glemme papiret helt, for man er blevet enige om, at man skal følge op på, om de her ting nu sker. Det er begge aftaleparters ansvar. Men DLF har bestemt en rolle i at holde øje med, at det også sker".

Lærerne ønsker at samarbejde

Om Lærerforeningen er kommet styrket ud af forløbet er svært at sige, mener Mikkel Mailand.

"Jeg vil sige det sådan: Man fik ikke en ny arbejdstidsaftale. Det var heller ikke realistisk med den baggrund og de rammebetingelser, der var for det. Man har nok fået det maksimale, man kunne få i den nuværende situation".  

OK 15: Lov 409 kan også være en realitet næste år

Han mener, at ja'et af modparten og den brede befolkning kan blive set som et udtryk for, at lærerne igen er begyndt at gå ned ad en vej, der handler om samarbejde i stedet for konfrontation. Man anerkender at modparten også flyttet sig lidt, selvom det ikke blev en ny arbejdstidsaftale, som håbet.

"Det kan også godt betyde noget for lærernes anseelse i befolkningen. Dem, der ser lærerne som sure og mener, at de kun var ude på en konfrontation, får sværere ved at finde argumenter, når lærerne har sagt ja".