Danskfagets fagsyn har i mange været beskrevet ud fra et stofsyn – i dansk arbejder man med litteratur, sprog og andre udtryksformer (medier). Det var de områder som de tidligere læreplaner og fælles mål var bygget op om.

I begyndelsen af år 2000 vokser en ny faglig diskurs frem, hvor man begynder at tale om fag i kompetencetermer. Kompetencetænkningen blev i første omgang udviklet i matematikfaget og præsenteret i KOM-rapporten (Kompetencer og matematiklæring 2002). Kompetence defineres her som "indsigtsfuld parathed til at handle hensigtsmæssigt i situationer, som rummer en bestemt slags matematiske udfordringer." Kompetencetænkningen var et svar på matematikundervisningens begrundelsesproblem, dvs. hvem der på hvilke undervisningstrin bør beherske matematik på hvilket niveau og hvorfor. Kompetencetænkningen udspringer af et ønske om at reducere kompleksitet i et fag og gøre det håndterligt og synligt. Kompetencetilgangen gør det muligt at fastlægge hvad det vil sige at beherske et fag, hvordan udvikling og progression kan beskrives i et fag og hvordan man kan karakterisere forskellige niveauer af fagbeherskelse. Forfatterne af rapporten "Fremtidens danskfag" (2003) er inspireret af denne kompetencetænkning, hvor man definerer danskfagets kompetencer som de kulturelle kompetencer at skrive, at læse, at tale og lytte. Rapporten udfolder dog ikke en systematisk kompetencetænkning med beskrivelser af progression i danskfaglige kompetencer og karakteristik af forskellige niveauer af fagbeherskelse og man kan ligeledes diskutere om at skrive, at læse, at tale og at lytte ikke snarere er færdigheder eller kulturteknikker end kompetencer, forstået som det at handle hensigtsmæssigt i situationer. Sideløbende med den fagorienterede kompetencetænkning udvikler der sig en samfundsorienteret kompetencetænkning, der har fokus på at beskrive de kompetencer, det fra et samfundsmæssigt perspektiv er vigtige og som alle bør udvikle så vi kan bidrage til samfundet og leve et godt liv. Dette kompetencebegreb er defineret af en forskergruppe under OECD kaldet DeSeCo (Definition and Selection of Competencies) og her forstås kompetence ligeledes som det der skal til for at håndtere en situation og udføre en opgave (DeSeCo-gruppen "Key Competencies for af Successful Life and a Well-Functioning Society", 2003). Den samfundsorienterede kompetencetænkning udfoldes i antologien "Kompetencer i dansk" (Bundsgaard 2009), som præsenterer tre danskfaglige nøglekompetencer – sociale kompetencer, fortolkningsmæssige kompetencer og kommunikative kompetencer. Disse tre kompetencer er forfatternes bud på kompetencer, som danskfaget skal bidrage med for at opfylde samfundets kompetencebehov og for at ruste eleverne til fremtiden.

I min bog "Dansk som undervisningsfag. Perspektiver på design og didaktik" (2012) er jeg inspireret af matematikfagets fagorienterede kompetencetænkning. Udgangspunktet er, at danskfaget har værdi i sig selv og ikke behøver at spændes for en samfundsmæssig kompetencetænknings vogn. Bogens sigte er at udfolde fagets spændstighed og dets særlige dannelsesmæssige, erkendelsesmæssige og læringsmæssige potentiale med udgangspunkt i faget selv. Og bogen skulle bidrage til at lærere klart kunne kommunikere om danskfagets mening, ikke bare for at sikre fagets status i samfundet, men essentielt i forhold til at gøre faget håndterbart for dansklæreren, meningsfuldt for eleven og forståeligt for alle parter, der interesserer sig for danskfaget. Grundlaget for denne fagteori var en forståelse af danskfaget som et tekstfag baseret på fire centrale tekstkompetencer: at fortolke tekster, at skabe tekster, at lære at kommunikere om og gennem tekster og grundlæggende at tilegne sig tekstkompetencer, dvs. at læse og skrive. Disse fire typer tekstkompetencer er grundlag for en firdeling af danskfaget, som jeg kalder identitetsdansk, kreativitetsdansk, kommunikationsdansk og basisdansk. De fire ”danskfag” har som mål at udvikle forskellige sider af elevernes tekstkompetencer: I identitetsdansk skal eleverne lære at fortolke ”dannende tekster” og udvikle æstetiske, etisk og historisk dømmekraft. I kreativitetsdansk skal eleverne lære at skabe egne ”kreative tekster” i en proces fra ide til færdig produkt. I kommunikationsdansk skal eleverne lære at deltage i kommunikative processer og kende og bruge ”kommunikative tekster”. Og i basisdansk skal eleverne lære at læse og skrive (ikke kun at læse som de nye fælles mål har fokus på) bl.a. på grundlag af arbejdet med ”modeltekster” og udvikle genreskemaer.

Fagteorien tolker danskfaget som et fag, der går på fire ben, der kan beskrives ud fra hver deres diskurs med forskellige mål, stofområder og aktiviteter og metoder. Selvfølgelig kan man diskutere denne firdeling (som kan genkendes i de nye fælles mål), men det at sætte sprog på danskfaget er også grundlag for kvalificeret at diskutere faget og dets udvikling.

Jens Jørgen Hansen

http://www.folkeskolen.dk/559330/kend-din-skildpadde