"Der ingen tvivl om, at elevernes udbytte har været stort, både i forhold til faglig læring, læring omkring processen og det at arbejde innovativt." Sådan skriver Søren Peter Dalby Andersen i et indlæg i Folkrsekolen.dk. MEN faglighed er ikke det eneste god undervisning drejer sig om. Du glemmer subjektifikation og socialisation. Det er i balancen mellem faglighed, subjektifikation og socialisation at god undervisning etableres.

Innovation handler om teknisk fornyelse, der kan omsættes til markedsprodukter. I al undervisning i dag skal, efter den nye folkeskolereform, indgå innovation. Hele folkeskolereformen bygger på en opfattelse af, at læring kan synliggøres, vejes og måles og effektiviseres nøjagtig som et teknisk markedsprodukt. Forskning tilrettelægges derfor i mange dele af forskningsverdenen, desværre kritikløst, efter denne normative, værdimæssige og politiske beslutning: At betragte skoleundervisning som en eneste ting, nemlig et forum for læring, som skal maksimeres og effektiviseres, det mener jeg fører os tilbage den sorte skole. Det drejer sig i dag, som i den sorte skoles tid, om standardisering, sortering og disciplinering til arbejdslivet. Efter min mening kunne denne opfattelse af skolens rolle ikke være mere forkert. Skolen skal være: et fristed fra arbejde. Skolen skal bibringe tilværelsesoplysning. Uddannelsespolitiske spørgsmål skal først og fremmest stille spørgsmålet om, hvad formålet er med at holde skole? Hvor vil vi hen som samfund? Hvordan transformerer vi børns og unges behov, interesser, ønsker, ja hele eksistentielle liv ind i sammenhænge, som er ønskværdig for fællesskabet? Skolen er samfundets vækstrum, det er herud fra det kulturelle, religiøse, virksomhedsmæssige menneskeliv skal vokse og gro. Derfor er det politisk og demokratisk uhensigtsmæssigt og farligt at fokusere så ensidigt på en teknisk læringsforståelse, som man fejlagtigt tror kan måles og vejes. Mennesker er jo netop mennesker og ikke ting.Der er lignende lærings/innovationstiltag overalt i dan danske folkeskole efter den nye folkeskolereform. Men vi lærere må forholde os kritiske ud fra vores viden om, hvad god undervisning er.500 millioner kr. er afsat af regeringen til at øge anvendelsen af IT og innovativ læringsforståelse i folkeskolen over fem år, til dette beløb kommer et tilsvarende fra KL. Et konkret projekt, som disse penge financierer, er beskrevet i Folkeskolen.dk "Målpilen". Her er lærerens dømmekraft erstattet af et computerprogram. Skal eleven fx lære om diskrimination af etniske minoriteter (et tænkt eksempel fra min side), skal eleven i et skema afkrydse i et computerprogram ud fra spørgsmål, som så kan indikere i hvilken grad elevens læring er lykkedes. Dette skema kan læreren så for hver enkelt elev medtage til samtale med eleven/forældrene om elevens læringsniveau. I uddannelsesforskeren Gert Biestas optik vil jeg formode, at dette vil være et eksempel negativ politisk indblanding i, hvad skolen er til for. Uddannelsespolitik skal sørge for at lærerne i skolen (som oprindeligt betyder "fristed") UNDERVISER for dermed at sikre læring. Det er lærerne - og ikke computerprogrammer eller innovationstanken, der skal bedømme, om eleverne lærer noget. Personligt ser jeg denne omtalte 1 milliard fra regering og kommuner bevilgede kroner ikke højner UNDERVISNINGS-mulighederne i skolen, og er det ikke det der må være formålet med at bevilge forskningsmidler - at skabe god undervsining? God undervisning handler om lærernes evne til at balancere undervisning mellem kvalifikaltion, socialisation og subjektifikation. Vi lærere må op af stolen og råbe vagt i gevær, når vi kan se børn og unge (som fx aktuelle unge i farezonen for radikalisering) skal møde maskiner til at bedømme - i stedet for levende menneskelige bedømmelser = lærernes bedømmelser. Vi lærere må op af stolen, når vi ser, at børn "sælges" som arbejdskraft til private virksomheder i konkurrencestatspædagogikkens (=innovationstankens) navn. Måske skulle vi til at tale om `The politics of the teachers´ statement`, altså når vi mødes med politisering af vores lærerarbejde, så må vi svare tilbage ud fra et alment didaktisk og politisk ståsted. Vi skal IKKE blot tie stille med vores viden om pædagogik og god undervisning, men derimod ytre os.