Anmeldelse

Smart Card

Gamificering af begynderengelsk lykkes ikke

Belønningselementer kendt fra spil kunne være en lysende ide i den første engelskundervisning, men desværre indbyder dette materiale ikke til megen læring trods lys og lyd.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Æskerne med billedkort med ordforrådsopgaver er præsenteret som opgaver, der bruges sammen med læreren og eventuelt sammen med en kammerat. Ordene er inden for forskellige temaer; foreløbigt er æskerne med The house og The town klar til brug. Der er flere opgavesæt på vej.
Kortene til The house rummer blandt andet The kitchen og The room. Kortene er tænkt til den første engelskundervisning, og samarbejdet mellem lærer og elev består i, at læreren skal læse sætningen på et kort, for eksempel ”find the toothpaste”, og eleven skal så med spf-pennen finde det rigtige svar ved at prikke på de sorte prikker, der er på hvert kort. Pennen vil indikere, om der er svaret rigtigt. Øvelserne kan også gennemføres med en makker.

Fakta:

Titel: Smart Card

Forfatter: Ina von Barm

Illustrator: Karen Bennetzen

Pris: 81,25

Type: Spf-pen

Forlag: Special-pædagogisk Forlag

Pris: 111,25

Type: Smart Card 1

Pris: 111,25

Type: Smart Card 2

Materialet må være tænkt til arbejdet med at kunne genkalde betydningen af ord inden for forskellige ordforrådsområder og temaer.
Nogle ord er lette for begyndereleven, for eksempel table, car eller de transparente og kendte ord skateboard og T-shirt. Andre er vanskelige og mindre relevante i begynderengelsk. Hvor mange elever i begynderundervisningen kan læse ord som shower curtain eller refrigerator? Hvor mange har lært dem i forbindelse med de respektive temaer?

Problematikken med valg af ord til de forskellige temaer drejer sig ikke alene om vanskelige eller relevante ord for begyndereleven. Det drejer sig også om, at nogle temakort rummer ord fra mange forskellige temaer. For eksempel er der på temakortene til The room ord om både legetøj, møbler og tøj. Det fører til overvejelser om, hvornår eleverne kan bruge kortene til at tjekke deres ordkendskab. Måske har de haft om værelset, men ikke om tøj. Og hvilken logik er der i, at et ord som ”fish” optræder i forbindelse med The bathroom? Der er da ikke fisk på et badeværelse. Det er en svaghed, at ordene på kortene ikke helt entydigt er valgt i en tematisk kontekst. Den tematiske konsekvens lykkes dog langt bedre på nogle af kortene til The town, for eksempel Toy og Fruit and vegetables.

Kortenes illustrationer viser et stiliseret billede af de respektive ord eller scenarier. Denne type illustrationer appellerer nok ikke til den typiske begynderelev, men hører til et voksenunivers.

Måske er nogle elever glade for en belønning i form af en opmuntrende tilbagemelding på engelsk eller det grønne lys fra pennen, men hvad lærer eleven? Ordene siges ikke, når eleven prikker på de forskellige muligheder, så hvis eleven ikke kan huske ordene, er der ikke en mulighed for at høre dem. Men først og fremmest: Hvilke elever kan læse de ofte lange og vanskelige ord, der står på kortene? Læreren kan naturligvis, men læreren kan kun arbejde med meget få elever, hvis hun samtidig skal kunne iagttage og registrere, hvilke elever der kan genkalde sig hvilke ord. Derfor er praksissituationen vanskelig at se for sig.

Der mangler didaktiske overvejelser både i forhold til faglig relevans og organisering og i forhold til målgruppen.

Den lysende pen, der på behavioristisk vis giver tilbagemelding på elevens prikvandring, kan i bedste fald give lys i både pen og øjne, men i værste fald være ren tidsspilde og frustration hos elever, der ikke kan matche opgaven, fordi den ikke gennemført er relevant for målgruppen og ikke er fagligt gennemtænkt.