Anmeldelse
Den offentlige sektor
Lidt for korte historier fra den offentlige sektor
11 dyk ned i den offentlige forvaltning ridser nogle problemstillinger op, men må gerne få lidt mere fylde fra virkeligheden.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Cases fra maskinrummet" er den rammende undertitel på denne bog, der er tænkt til brug ved kurser i offentlig forvaltning.
Fakta:
Titel: Den offentlige sektor
Pris: 250
Sider: 200
Forlag: Hans Reitzels Forlag
Forfatterne kommer vidt omkring i det offentlige forvaltningsbillede fra omstruktureringer over statens styring af kommunernes økonomi til strukturreformen, fra EU-kravene og servicedirektivet over forholdet mellem ministre og embedsmænd og videre over betalingsringens politiske skæbne til forholdene omkring ombudsmandsinstitutionen og fra kommunernes privatisering over mobil teknologi til hjemmehjælperne videre over Lean-ledelse til offentlig ledelse eksemplificeret ved arbejdstidskonflikten mellem KL og Danmarks Lærerforening.
Der er altså noget for enhver interesse i det offentlige.
Alle 11 cases er skåret over samme læst: Bogens forfattere beskriver problematikker og handlingsforløb ved hjælp af offentligt tilgængelige dokumenter, herunder kort, grafer og diagrammer, og pressecitater fra centralt placerede aktører. Hvert afsnit har forslag til videre læsning og en oversigt over anvendt litteratur; altså et typisk studiemateriale.
Men lad mig tage afsnittet om offentlig ledelse, altså om KL-lærerkonflikten fra 2013, i nærmere øjesyn. Forfatterne giver i og for sig et nøgternt billede af argumentationen for en skolereforms nødvendighed for konfliktens centrale punkter: lærernes arbejdstid og arbejdsgiverens ønske om ændrede ledelsesforhold. Man beskriver forholdene i lyset af blandt andet den fatale kongresvedtagelse om, at Danmarks Lærerforening ikke kunne påtage sig ansvaret for udviklingen i skolen. Men man nævner ikke, at der nærmest er tale om en omvendt Lars Løkke: Lærerforeningen sagde, at de ikke kunne påtage sig ansvaret - og tog det. Man nævner ikke, at arbejdsgiverne fra Bertel Haarders første dage som undervisningsminister ønskede at få skovlen under Lærerforeningen, altså normaliseret lærernes forhold. Det burde måske have skærpet sanserne hos Lærerforeningens forhandlere. Og man nævner, at KL-forhandleren hurtigt erklærede forhandlingerne for brudt sammen, men ikke at man ved den forrige overenskomst havde jublet over det resultat, som kommunernes forhandler Mads Lebech (De Konservative) og Anders Bondo havde opnået; altså det, der kunne have sløvet sanserne hos Lærerforeningens forhandlere. Man havde slet ikke opdaget skiftet fra en rund institutionstænker til en kantet virksomhedstænker.
Sagt på en anden måde: Beskrivelserne er relativt registrerende og dermed uden farlig dynamik.
Til dette afsnit kunne man passende læse de redegørende afsnit i Thejsens "Lærernes kampe - kampen for skolen". Og til de andre afsnit for eksempel Peter Moses "Javel, hr. minister". Bare for at få lidt sitrende usikkerhed ind i kurserne om offentlig forvaltning. Den videre læsning bør ikke blot holde sig til teoribøgerne, men i mindst lige så høj grad til virkelighedsbøgerne.
Den offentlige sektor er nok en embedsmandsbefolket bane, men også en politisk boldgade.