Flipped classroom betyder at flippe sin undervisning, at vende den på hovedet. Begrebet er et af de nyere begreber inden for didaktikken. At flippe kan vel bedst beskrives som en metode, en bestemt måde at arbejde med undervisning og læring på.

Denne bog er skrevet af to amerikanere, og den er meget amerikansk: letlæselig og uden en eneste teoretisk henvisning til pædagogiske forgængere eller kollegaer inden for feltet. Bogen kan opfattes som en fortælling om en succes: "Vi var to kollegaer, der underviste samme. Pludselig fik vi en ide på baggrund af vores praksis, vi lavede nogle eksperimenter, og pludselig var vi berømte og kom i fjernsynet!" Innovation og kreativitet. Det er fint, og det er fint med gode fortællinger.

Det er en god bog, som kan læses på en weekend - og det er, skriver forfatterne - faktisk målet med bogen. Brug den som afsæt for egne eksperimenter eller som baggrund for samtaler i for eksempel en faggruppe - gruppen af matematiklærere, der sammen gerne vil udvikle deres undervisning.

Når der tænkes på flipped classrooms grundlæggende element, der er at producere korte videooplæg over bestemte faglige temaer i undervisningen, bliver denne opgave mere overkommelig, når flere kollegaer samarbejder om at producere oplæggene. Og det er vel også muligt, at de elever, der skal bruge videoerne, synes, at det er spændende at se flere læreransigter end blot det ene kendte?

Bogens styrke er den fremadskridende fortælling - genren, det personlige, "først gjorde vi sådan, og så skete der det!" Det er imidlertid også dens svaghed. Læser man teksten grundigt, vil man opdage, at der er mange uløste udfordringer og måske endda problemer, der ikke behandles grundigt i bogen. "Flipped classroom" er - sat på spidsen - bygget på en række påstande, der ikke for alvor underbygges.

Metoden bygger på at producere videoer af læreroplæg. Man får som læser god viden om, hvilke programmer man kan downloade til sin computer, der kan være hjælpsomme, når videoerne skal laves, men lige nøjagtig hvad der gør en video til en god video, det får man ikke megen hjælp til. Hvad betyder det, når forfatterne bruger begreber som "gennemgang" eller "oplæg"? Det ville have været en stor fordel, hvis forfatterne bestemte steder i bogen havde givet grundige eksempler og beskrivelser af bestemte videoer og oplæg og måske endda henvist til dem på YouTube, så man som læser selv kunne fornemme og se, hvad det er for kvaliteter, de to forfattere lægger vægt på, når de arbejder med deres videoer. Det gør man imidlertid ikke.

Forfatterne til "Flipped classroom" beskriver metoden som undervisningsdifferentiering, og det kan fint være sådan. Særligt elevers forskellige behov for tidsanvendelse kan der arbejdes med i "Flipped classroom".

Man kunne også mene, at flipped classroom er en moderne variant af de gammelkendte lektier. Er det rigtigt, er det bemærkelsesværdigt, at det overhovedet ikke diskuteres i bogen, om alle eleverne faktisk arbejder "flipped", eller om nogle møder uforberedt op til undervisningen. Det er dog noget, som er kendt i den danske skole. Sker det, må også læreren, der arbejder med denne metode, overveje, hvad der så skal ske. Det nævnes ikke med et ord.

Et grundlæggende begreb i bogen er mastery learning, et ældre didaktisk begreb, der går ud på at arbejde med faste læringsmål - læringstrapper - elementer, som eleverne skal have forstået, før de kan arbejde med nyt stof. Mastery learning bliver til flipped mastery, men der gives ikke et eksempel på et faktisk forløb inden for for eksempel fysik/kemi-faget, som forfatterne selv arbejder med. Det er ærgerligt. Det svære i mastery learning var jo netop at fastlægge trinnene, at vide, præcis hvor de faglige trin skulle placeres, og her hjælper det vel ikke blot at lave en video?

Med alle disse forbehold: At flippe sin undervisning kan sagtens være et eksperiment værd, og denne bog kan være en kilde til inspiration.