Anmeldelse

Løgstrup og skolen

Til kamp for urørlighedszonen

Løgstrup er stadig aktuel, og bogen her er et godt sted at starte. Men gid sproget i den var lidt lettere.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Første gang, jeg hørte om teologen K.E. Løgstrup, var i min seminarietid i faget KRIL (kristendom og livsoplysning). Her blev hans suveræne livsytringer præsenteret, og jeg husker, at hans ideer gjorde et stort indtryk. Derfor var det et kærkomment gensyn, da jeg fandt ud af, at jeg skulle anmelde denne bog.

Fakta:

Titel: Løgstrup og skolen

Forfatter: David Bugge

Pris: 229

Sider: 160

Forlag: Forlaget Klim

Første del er en indførelse i nogle af Løgstrups kernebegreber såsom "urørlighedszonen" og "talens åbenhed". Det er bogens længste del og beskrives som "bogens egentlige undersøgelse og fremstilling af Løgstrups skolesyn".

De udvalgte begreber er en udmærket introduktion til Løgstrup og hans fænomenologi. David Bugge inddrager blandt andet, hvordan Løgstrup anser tilværelsesoplysning som skolens ypperste formål – og dermed oplysning om hvad der binder tilværelsen sammen – og ikke demokrati, som var både det daværende og nuværende fokus for folkeskolen.

Efter hvert nøglebegreb er der en litteraturliste til videre studier, hvilket også er en fin detalje.

Dog er det påpeget, hvordan sproget i tråd med Løgstrups egne bestræbelser er søgt gjort dagligdags, således at alle kan følge med. Dette er kun delvist lykkedes, da der er en del kringlede og (alt for) lange sætninger. Kort sagt kunne det være rart med kortere sætninger – når nu forfatteren så eksplicit skriver, at han gør en dyd ud af at benytte sig af dagligdagssproget.

Bogens anden del inddrager Løgstrups tanker på en anderledes konkret måde. Bente Kasper Madsen – seminarielektor – formår via brug af Løgstrups tanker om menneskets urørlighedszone at give en velfunderet kritik af nutidens fokus på, hvordan den enkelte har ansvar for egen læring – og ikke blot egen læring, men også egen lykke. Der er mange, som (heldigvis!) falder uden for den atomiserede og målbare dannelse, hvorfor følelsen af forkerthed opstår. Det er enormt spændende og aktuel læsning og – kunne jeg forestille mig – et godt udgangspunkt for diskussion på læreruddannelsen og ikke mindst på lærerværelserne.

Bogens sidste del er tre udvalgte tekster fra K.E.Løgstrup selv. Her kan man læse pointerne fra hestens egen mund og prøve at lave egne konklusioner.

Alt i alt er bogen en god overordnet indførelse i Løgstrups tanker om skolen. Den kan fungere som udgangspunkt i forhold til diskussion af skolens aktuelle situation og er en god platform for videre studier af Løgstrup.