”En på sproget” er et materiale om sprogforståelse i 1.-2. klasse af Anne-Mette Veber Nielsen og Hanne Trebbien Daugaard. Materialet har sit fokus på sprogforståelsesundervisningen, fordi sprogforståelse er en afgørende faktor i elevernes læsning. Det samme gør sig gældende for ordafkodning. De to faktorer skal supplere hinanden.

Forfatterne anbefaler, at eleverne først får materialet, når de har en rimelig automatiseret og sikker ordafkodning. De pointerer ligeledes vigtigheden af, at læreren demonstrerer for eleverne, hvordan opgaverne skal løses. Læreren tænker højt, så eleverne kan høre og se, hvordan opgaver løses. Denne eksemplariske tilgang er med til at styrke elevernes effektive løsning af opgaver – ligesom det er med til at styrke eleverne, når de selv skal forklare, hvordan opgaver skal løses, for de andre elever i klassen.

Materialets fokusering på sprogforståelse er et meget vigtigt indspark i alle de materialer, der er til læsning. Elevbogen holder fokus så stramt, at eleverne ikke kan undgå at blive dygtigere læsere. Elevernes opmærksomhed rettes på ordforråd – inferenser og tekststrukturer. For hvert af kapitlerne, som i øvrigt er inddelt i forskellige farver, er der opgaver, som på meget grundig vis udfordrer eleverne.

Det er, som med alle mulige andre illustrationer, altid en udfordring, i forhold til om tegningen rent faktisk kan illustrere det pågældende ord. Hvordan skal man illustrere bekymret, hånlig og så videre? Og hvilken betydning kan det få, hvis eleverne ikke umiddelbart kan se, at det er ”hånlig”, der skal illustreres? Her kan den ekstremt gode og nærmest forbilledlige lærervejledning være en hjælp. Lærervejledningen er så udførlig, at det næsten ikke kan gå galt. Der er ganske enkelt en side for side-vejledning. Og det er glimrende, da materialet i hænderne på ikke læsestærke lærere slet ikke kommer til sin ret. Lærervejledningen vil i den grad kunne støtte og vejlede dem helt ned i detaljerne om, hvordan de skal instruere og stille spørgsmålene til eleverne. Og det er ikke ”for meget”, da det kræver præcision at undervise i sprogforståelse.

Materialet kræver tid, tid og atter tid for virkelig at komme til sin ret. Hæftet er derfor ikke hurtigt overstået eller et materiale, som eleverne selv kan udfylde tiden med. Det kalder på ordentlig undervisning.

Lad os få mere af ”En på sproget” – men min bøn er, at det så bliver til de ældste elever i folkeskolen, så deres fokus på sprogforståelse kan udvides – og de kan klare sig bedre til folkeskolens afgangsprøve.