Lisbeth Vesterheden har skrevet en bog med titlen "Differentiering i dansk – 1.-2. klasse". Jeg er efter endt læsning ikke et sekund i tvivl om, at forfatteren er en blændende dygtig lærer, som kolleger og forældre, og elever i særdeleshed, har stor glæde og gavn af. Vesterhedens bog beskriver en god, velstruktureret undervisning med fødderne solidt plantet i såvel Fælles Mål som forskning – John Hattie er den gennemgående figur, men litteraturlisten tæller også excellente Carsten Elbro og allestedsnærværende Niels Egelund blandt andre.

Der er eksempler på god, velstruktureret undervisning som den, tusindvis af lærere udtænker og praktiserer dag efter dag, år efter år i det ganske danske land. Kapitlerne tager udgangspunkt i de trinmål for faget, som beskrives i Fælles Mål, og der gives nogle overordnede anvisninger til, hvordan man kan arbejde med dem. Der gives desuden forslag til individuelle mål og feedback til eleverne. Hermed kan man holde fælles fokus og udøve differentiering samtidig, ligesom man kan holde blikket rettet mod de ministerielle krav. Desuden kan tilgangen anvendes, uanset hvilket materiale og hvilke emner der arbejdes med, påstås det i bogen.

Der er beklageligvis ikke meget at hente for en erfaren lærer. Hver side byder på masser af viden og refleksioner, som simpelthen vil være kendt og integreret stof for enhver underviser med et par år på cv'et. Individuel målsætning og feedback er ikke breaking news, ligesom det at læne sig op ad Fælles Mål jo faktisk er enhver lærers ufravigelige pligt. Megen metodik i bogen vil desuden allerede være en del af de lærebogssystemer, der anvendes i klasserne rundtom. Der er også nogle udmærkede kopiark, som det dog ikke ville tage nogen lærer, der behersker Word, lang tid at lave egne versioner af. Vesterheden nævner tidligt i bogen en vigtig pointe, nemlig den, at man hele tiden bør holde sig selv fast på, at den faglige feedback ikke skal handle om elevens person og opførsel, men netop om det faglige. Når man læser det, virker det indlysende, men i praksis kan det være en svær kurs at holde. Jeg kunne have ønsket en grundig opfølgning på dette emne, men den udebliver desværre. Det er ærgerligt, men jeg må desværre sige, at bogen ikke holder, hvad titlen lover – køber man den for at styrke sin differentieringspraksis, bliver man skuffet.

Men. Det egentligt ærgerlige er ikke bogen og dens indhold, men derimod titlen.
I mine øjne skriger denne bog på at komme ud til seminarister og nyuddannede lærere i hobetal. Ikke for at lære dem differentiering, men for at stå dem bi, når de skal organisere, systematisere og realisere deres undervisning. At samle tankerne om andet end blot at overleve hver time er svært, når man er praktikant, og når man står med et fuldfedt læreransvar efter sit sidste forsømte forår, kan det være nærmest umuligt at få styr på alle tråde og tanker og skabe sammenhæng i det hele. Her ville denne bog være en enorm håndsrækning.
Der står en mængde ting, man ved efter et par års praksis, men som man ville have givet sin højre arm for at have vidst fra starten. Jeg fik en masse flashbacks til mine årle dage i branchen, da jeg tog differentieringsbrillerne af og læste bogen forfra. Da jeg gravede mine første famlende lærermåneder frem fra erindringens gemmer og holdt dem op mod bogens indhold, blev det klart, at den unge, håbefulde Mikkel Nordvig virkelig kunne have haft gavn af Lisbeth Vesterhedens guldkorn. Jeg spår hendes bog til at blive sådan et værk, mange lærere i fremtiden vil sende en varm tanke til, når de ser tilbage på deres (første) formative år i lærergerningen.
Man skal passe på med at blive for højtravende, men i mine øjne har denne udgivelse evergreenpotentiale – den burde bare hedde noget i retning af ”Ud af seminariet, ind i klasseværelset". "Differentiering i dansk – 1.-2. klasse" kan ikke det, den lover; til gengæld kan den noget andet. Det håber jeg, at rigtig mange vil opdage.