Bogen, som nærmest er en rapport, er skrevet på baggrund af erfaringer med samarbejde mellem skole og musikskole. Den har undertitlen "Det er de samme elever, vi taler om", og forfatterens ærinde er at pege på de muligheder, der ligger i samarbejdet i de nye lovmæssige rammer, der gælder fra august.

I det første af fire afsnit præsenterer og kommenterer forfatteren det godkendte lovforslag om samarbejder mellem lokale kulturskoler og folkeskolerne og kommenterer derefter på baggrund af personlige erfaringer. Kommentarerne drejer sig bredt om pædagogiske, praktiske og økonomiske konsekvenser. Herefter følger et afsnit om ministeriets bemærkninger, som Jørn Lorenzen forholder sig detaljeret til. En af hans pointer er her, at et frugtbart samarbejde mellem de forskellige kulturinstitutioner og -organisationer og folkeskolerne er afhængigt af mødesteder og kendskab til hinanden helt fra elev- over underviser- til ledelsesniveau.

Afsnit to fokuserer på ugeplaner og muligheder, og her opererer forfatteren med fem begreber:

1. Fagdelt undervisning

2. Understøttende undervisning

3. Bevægelse og motion

4. Faglig fordybelse og lektiehjælp

5. Pauser.

Det skinner igennem, at vi har med en tidligere skemalægger at gøre her; der er tænkt både pædagogisk og logistisk, og der henvises til en hjemmeside med Excel-ark, som man frit kan benytte. I dette afsnit hæfter jeg mig ved forfatterens evne til at tænke fagintegrativt og se muligheder - især med hensyn til at implementere musikundervisning. Jeg ser de konkrete udspil som gode og brugbare udgangspunkter, når skolerne skal til at planlægge.

I afsnit tre beskrives, hvordan og hvorfor musikskolerne starter samarbejdet med vuggestuer og børnehaver, men hovedparten af afsnittet beskriver konkrete tiltag og erfaringer med musikskolens samarbejde med folkeskolen og børn fra 6-16 år. Eksempelvis fortæller forfatteren konkret og inspirerende om børnehaveklassebørnenes glæde ved at genkende musikpædagogen fra børnehaven, om blokfløjteundervisning i 2. klasse, om spireorkester, om morgensang, korstævner og større kommunale projekter og meget mere. På mig virker de konkrete fortællinger både energi- og ideskabende - alt det, vi kan, hvis vi samarbejder!

I sidste afsnit præsenterer han en oversigt over samarbejdsprojekter mellem folkeskoler og musikskoler og arbejder i øvrigt på at udvikle en database, som landets musikskoler og folkeskoler har lyst til at dele med andre.

Efter min vurdering har forfatteren skabt et særdeles grundigt, oplysende, inspirerende og nuanceret materiale, og jeg læser det som et konstruktivt afsæt for et fremadrettet samarbejde mellem folkeskolen og andre kulturinstitutioner.