Nærværende bog beskæftiger sig med mentalisering som begreb og metodens anvendelse i især institutionelle og terapeutiske sammenhænge. Bogen kan betragtes som en opfølgning på bogen ”Mentalisering i mødet med udsatte børn” af samme forfatter. I nærværende bog har Janne Østergaard dog allieret sig med Marianne Køhler Skov, som har særlig erfaring med traumatiserede flygtninge.

Overordnet giver bogen mig som læser en metaforståelse for noget, som i og for sig er uforståeligt. Hvorfor slår nogen deres eget barn, når de selv har oplevet det? Det giver umiddelbart ingen mening. Men med den teoretiske forståelse for ”gentagelsestvang” og ”transgenerationelle traumer”, som bogen præsenterer, giver det mening.  Med denne viden kan vi som fagpersoner lettere handle i det pædagogiske felt. Vi bliver ikke så emotionelt påvirkede, men bevarer professionalismen.

Bogen falder i to dele, hvor første del stort set er identisk med dele af forfatterens første bog. Første del omhandler definition af mentalisering og en præsentation af Storm-modellen. Endvidere er der en beskrivelse af, hvordan vi forholder os åbne og afklarer følelser hos de personer, der har lidt omsorgssvigt.

Anden del handler om de forskellige omstændigheder, som kan udløse manglende mentaliseringsevne. For eksempel transgenerationelle traumer, der er traumer, som forældre, der selv har været traumatiserede, smitter deres børn med. Dernæst beskrives vold i familierne - børn, der overværer eller udsættes for vold. Så behandles emnet løgne, hvilket giver en forståelse for, hvorfor børn med traumer griber til løgne. Endelig behandles overgange til voksenlivet, som omhandler forstærkning af problemerne, da støttesystemerne ophører ved det fyldte 18 år. Hermed er anden del meget mere omfattende end den første bog på dette område.

Bogen er omfattende, men er skrevet i et let tilgængeligt sprog, og der er en god litteraturliste. Som professionel lærer vil jeg vælge at bruge registeret. Her kan jeg finde netop de problematikker, jeg står i med et barn, en ung eller en voksen med et bestemt traume. For bogen og dens cases henvender sig mere til behandlere og institutioner, end ”Mentalisering i mødet med udsatte børn” gør. Derfor er forfatterens første bog mere anvendelig for lærergerningen. De pædagogiske indgange kan dog være af interesse for nogle lærere, men det er inden for et lille specialiseret felt.

Når det er sagt, er der en fin sammenhæng mellem teori, cases og intervention i praksis. Forfatternes gennemgående pointe er her at forstå og indgå i et mentaliserende samspil med børn og unge. Det mener jeg, de har ramt godt.