Den første skriftlige danskopgave, Sofia møder i gymnasiet har overskriften 'Pressefoto' og læreren beder i en undertekst eleverne lave en billedanalyse. I parentes skriver læreren (beskrivelse). Eleverne skal desuden inddrage de retoriske appelformer, som de netop har arbejdet med i undervisningen og til sidst lave en fortolkning.

"Sofia afkoder opgaven på samme måde som hun ville gøre i folkeskolen, hvor billeder og tekster er inspirationsgrundlag og det ofte er helt frit, hvad man kan skrive. Hun er udmærket klar over, at pressefotoet viser en soldat, der er blevet såret i krigen i Afghanistan, for det står der. Hun er til gengæld ikke vant til at forholde sig analytisk til tekster", siger Ellen Krogh, der har læst med på sidelinjen, når Sofia har skrevet opgaver fra 9.klasse. Hun har desuden fået adgang til Sofias opgaver helt tilbage fra 7. og 8. Torsdag fremlagde hun sine observationer på konferencen 'Dansk i mange retninger', der blev afholdt på læreruddannelsen Zahle i København.     

Det er ordet beskrivelse, som gymnasielæreren og Sofia har hver sin opfattelse af: 

"I lærerens hoved betyder det at beskrive neutralt og objektivt, hvordan billedet er struktureret og hvilke meddelelser, man kan læse derudaf. Men i Sofias hoved betyder det skriv, hvordan du oplever billedet, så hun skriver 'jeg ser sådan og sådan og tænker sådan og sådan'. Skriftligt velformuleret ikke til at misforstå." Herefter slår Sofia over i en fiktiv historie om en agent fra Mellemøsten, der er blevet såret og er nødt til at gå udenfor for at give en hemmelig meddelelse til sin overordnede.

"Det er en kort sekvens, som er velskrevet og humoristisk. Men så siger hun nej, sådan er det selvfølgelig ikke: Det her er en soldat i Afghanistan og så går hun i lag med appelformerne - hun gennemfører analysen og diskuterer også, hvad det her billede betyder for os danskere, fx at vi må være taknemmelige for, at nogen stiller op til krig".

Den vigtige lærerrespons

Sofia, der er vant til at få 10 og 12-taller i folkeskolen får et 7-tal for den første stil i 1.g. Er det rimeligt, spørger Ellen Krogh indirekte. Hun forestiller sig, at læreren har haft svært ved at give opgaven en karakter.

"Set som hel tekst er teksten ganske velkonstrueret. Der er nogle tætte semantiske kæder, der binder teksten sammen og den er velskrevet, så man kan ikke komme efter den. Man kan se, at det er en dygtig skriver, men det er også klart, at hun går fuldstændig galt af opgaven og det eksemplificerer fuldstændig, hvordan overgangen er svær.

Sofia er sikker på, at hun har fået syv, fordi hun ikke har skrevet nok om Afghanistan. Det ræsonnerer hun sig frem til, fordi de af hendes kammerater, der har fået de bedste karakterer, har skrevet meget om Afghanistan.

"Men så beder jeg hende læse lærerens kommentarer: 'Det er fint at skrive en lille fiktiv historie ind i besvarelsen, men det må ikke tage overhånd. Det handler om at analysere og vise, hvordan linjer og perspektiver i billedet kan dokumentere meddelelsen' læser hun og stopper højtlæsningen: Nå, så hun vil have nogle flere konkrete fakta i stedet for hvad jeg synes", genfortæller Ellen Krogh. I første omgang har Sofia altså læst lærerens kommentar uden at forstå den.

"Men det lærer hun, fordi læreren er en meget dygtig respondent, der giver meget konkret og præcis vejledning i, hvad der fungerer godt og mindre godt", siger Ellen Krogh. Til de 21 opgaver, som Sofia afleverede i løbet af sine tre gymnasieår responderede hendes dansklærer samlet med 264 linjers kommentarer. Flere var skrevet inde i teksten og ikke blot i bunden af opgaven.

Den gode responspraksis i gymnasiet adskiller sig imidlertid væsentligt fra folkeskolens lærerkommentarer i Ellen Kroghs undersøgelse.

Overdrevent form-fokus

I 9.klasse fik Sofia en karakter afgivet med krydser i et vurderingsskema. Der var angivelser af sprog- og layoutfejl i margenen og generelt fokus på genresikkerhed, sproglig korrekthed og layout. Indholdsmæssigt var der få og generelle lærerkommentarer. Der stod fx 'flot' eller ' Jeg kan snart ikke lære dig mere'.  

"Det her er én case og Sofias dansklærer i både folkeskolen og på gymnasiet er dygtige. Men jeg synes, at det er kritisk, hvis man i folkeskolens udskoling bliver så forhippet på at træne genretræk, sproglig korrekthed og layout, at man glemmer indholdet." Ellen Krogh ser den lave prioritering af indhold genspejlet i det censorvejledningsskema for folkeskolens afgangsprøve, som Sofias dansklærer tog udgangspunkt i, når hun gav karakterer.  

"Der er ét tema, der fokuserer på indhold og det hedder 'indholdets fylde' - i øvrigt et mærkeligt ord. Hvad dækker det i virkeligheden over? Man kunne med fordel pinde det ud i tre konkrete dele", siger hun.

Plads til den personlige erfaring

Et kritikpunkt er folkeskolens markante fokus på form. Et andet er, hvad Ellen Krogh kalder 'tabet af adgangen til den personlige erfaring i gymnasiet'.  

"Masser af dansklærere har tidligere arbejdet med skrivning, der tog udgangspunkt i elevernes personlige erfaringer. Problemet er, at man har beskåret elevtiden så kraftigt i gymnasiet, så der ikke længere er tid til eksperimenterende og legende skrivning. Personlig erfaring var fx udgangspunktet i den såkaldte log-skrivning, hvor elever reflekterede over skriveproces og skriveerfaringer, og hvor læreren responderede som læser, ikke som bedømmer." Det gav alle elever et rum for at blive set og hørt, også elever der ikke er ligeså dygtige skrivere som Sofia, mener Ellen Krogh.   

Stod det til hende gav man aldrig karakterer for de første stile i gymnasiet:

"Man bør først se, hvad eleverne kommer med og nå at sige: 'Ja, her går du lidt galt i byen. Prøv at vis mig dine stile fra folkeskolen og fortæl mig om, hvad I har arbejdet med her. I skal nok få en tilbagemelding, men I får først en karakter efter det første halve år. Sådan arbejdede jeg altid selv, da jeg var gymnasielærer". 

At der udvikles en dialog mellem dansklærere i gymnasiet og dansklærere i folkeskolen er i virkeligheden Ellen Kroghs væsentligste budskab. "Kendskabet til hinandens skriftlighed og vurderingskriterier er utrolig vigtigt", understreger hun.  

Den fulde undersøgelse af Sofias skrivebane er endnu ikke udkommet på print, men dele af den er omtalt i Torben Spanget Christensen, Nikolaj Frydensbjerg Elf og Ellen Krogh's bog 'Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse', der udkommer på  Syddansk Universitetsforlag om kort tid.