Lærerne får stadigt mere komplekse opgaver, når børn med særlige behov skal inkluderes i normalklassen, og derfor kræver det efteruddannelse af lærerne, hvis inklusionen skal lykkes, mener formanden for Aalborg Lærerforening, Dorthe Kamp

Aalborg-lærere presset af inklusionen

Inklusionen foregår uden støtte til børnene, manglende kompetenceudvikling til lærerne og med negativ indvirkning på undervisningsmiljøet. Det er det billede, der tegner sig i en rundspørge blandt lærerne i Aalborg. Kredsen frygter sygemeldinger, mens rådmanden opfordrer til erkendelse af, at man er i en udviklingsproces.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når lille Peter hænger i gardinet eller Mettes faglige niveau gør, at hun ikke forstår undervisningen, bliver det svært at lykkes med sin undervisning af alle elever, og det sætter spor på lærernes psykiske arbejdsmiljø.

"Selvfølgelig skal alle elever udfordres, men med inkluderede elever i klassen, kan det faglige niveau altså spænde meget vidt. Vi mærker lærernes frustration over ikke at kunne levere den vare, man gerne vil, og hvor store konsekvenser det har for arbejdsglæden".

Sådan lyder meldingen fra formanden for Aalborg Lærerforening, Dorthe Kamp, efter kredsen netop har offentliggjort resultaterne af en stor inklusionsrundspørge blandt medlemmerne. Den viser, at tre ud af fire lærere mener, de har elever, der ikke får den støtte, de har brug for, og at 73 procent føler sig ikke uddannelsesmæssigt rustet til at håndtere de inkluderede elever (læs hele undersøgelsen via link til højre for artiklen).

Statusrapport over inklusion i Vordingborg viser store problemer

Syv ud af ti mener, at de inkluderede elever har negativ indvirkning på de øvrige elevers faglige udbytte, og 67 procent tilkendegiver, at deres eget arbejdsmiljø er påvirket negativt af inklusion.

"Det er nogle voldsomme tal, der viser et klart behov for en indsats omkring inklusion, hvis ikke det her skal ende med at få drastiske følger for lærernes arbejdsmiljø. Alle frygter jo, at konsekvensen i sidste ende kan blive sygemeldinger", siger Dorthe Kamp.

Trivselsrapport: Lærerjobbet i Haderslev belaster følelserne

Rådmand: Lærerne må gerne have god samvittighed

Tina French Nielsen (V) er formand for Aalborg Kommunes Skoleudvalg, og hun erkender, at der ligger en stor opgave forude, hvis inklusionen skal lykkes.

"Undersøgelsens resultater stemmer ikke overens med det billede, vi til dagligt får af hverdagen på skolerne, men vi må erkende, at det kan gøres bedre. Inklusion er en stor udfordring, og vi skal lære, hvordan vi kan gøre det rigtigt", siger hun

Flere frygter, at lærerne går ned på det. Hvor dyre lærepenge har man råd til at betale?

"Lærerne vil utrolig gerne løse opgaven perfekt, og det bliver sværere, når man inkluderer. Særligt når man er i en læreproces. Der er simpelthen flere faktorer, der kan gøre, at undervisningen ikke lykkes 100 procent den dag. Der skal lærerne vænne sig til at gå hjem med god samvittighed alligevel. Selvom tingene ikke er lykkes helt, må man gerne sove godt om natten".

Pengene skal bruges rigtigt

Rådmanden understreger, at pengene i Aalborg Kommune er fulgt med specialeleverne ud i normalklasserne.

"Vi har helt klart udfordringer, men vi har ikke brugt inklusion som en spareøvelse. Men det er ikke nok, at pengene er fulgt med - de skal også bruges rigtigt", siger Tina French Nielsen.

Det synspunkt bakker Dorthe Kamp op om.

"Skolen kan bruge pengene på en masse spredte indsatser, så resurserne i sidste ende bliver spredt for tyndt ud. I stedet så vi gerne, at arbejdsgiverne sætter sig ned og udarbejder en samlet indsats, der sikrer, at vi får ordentlige arbejdsforhold", siger hun.

Lærerformanden mener, at man bør fokusere på efteruddannelse til lærerne og på at tilrettelægge hverdagen på inklusionens præmisser. Hun peger på tolærerordninger, mindre klasser og at inkludere eleverne langsomt.

"Der er jo ingen, der siger, at man fra dag ét skal være 100 procent del af en normalklasse", siger Dorthe Kamp.

Inklusion kræver høj faglighed, særligt når eleverne har diagnoser, men det betyder ikke nødvendigvis at alle lærere skal efteruddannes, mener Tina French Nielsen.

"Vi skal bruge resurserne, så det giver mening. Man behøver ikke nødvendigvis alle ligge inde med specialviden, men man skal vide, hvor man skal gå hen for at finde den. Der er 19.000 ansatte i Aalborg Kommune, og vi skal blive bedre til at videndele, så alle kompetencer kommer i spil", siger hun. Rådmanden tilføjer, at pengene i højere grad bør bruges til at målrette inklusionsindsatsen efter det enkelte barn.

Fra rummelighed til inklusion

I efteråret 2008 gennemførte Aalborg Lærerforening en arbejdsmiljøundersøgelse blandt medlemmerne. Her fremgik det, at 81 procent af lærerne mente, at de havde rimelige eller gode muligheder for at leve op til de faglige krav i folkeskolen. Hele 87 procent følte de havde rimelige eller gode kompetencer i forhold til at arbejde i en rummelig folkeskole.

57 procent oplevede deres behov for efteruddannelse som småt. Halvdelen af lærerne havde dengang oplevet at få afslag på et ønske om efteruddannelse - langt størstedelen med henvisning til skolens resurser. Cirka halvdelen af lærerne svarede dengang, at 'rummelighed' var en faktor, der stressede dem i deres arbejde.

"Det viser jo, at vi tænker inklusion på en anden måde end dengang, vi snakkede om rummelighed", siger Dorthe Kamp.

"Det er børn med meget større vanskeligheder, der nu skal være en del af normalklassen, og der er meget større fokus på, at alle skal være en del af og have udbytte af undervisningen. Opgaverne bliver mere og mere komplekse", siger hun.

Det synspunkt bakkes op af konsulent Henry Holm fra Danmarks Lærerforenings afdeling for Organisation og arbejdsmiljø. Her har man i de seneste år oplevet en kraftig stigning i antallet af henvendelser til foreningens rådgivning om psykisk arbejdsmiljø.

"Tendensen er, at skolesammenlægninger, forårets lockout og inklusion er de helt store syndere, når lærerne henvender sig til os", siger han.

Powered by Labrador CMS