Hvordan tackler man som lærer at få en hjemvendt udlandsdansker ind i klassen? En ny elev der snakker flydende dansk, ser dansk ud og har et dansk efternavn. Men også en elev, der ikke kan færdes alene i trafikken, som kun kender de engelske matematikbegreber og som ikke er vant til, at man kan lave sjov med læreren. Sådan er det ofte for børn af udlandsdanskere at vende tilbage til et hjemland, der længe ikke har været hjem.

Lærere bruger ferien på at lære danske børn dansk

"En af de rigtig vanskelige ting for hjemflyttede elever er omstillingen fra de udenlandske lærerroller til den danske lærerrolle", siger lærer Torben Due, der i maj tog imod eleven Thomas, som har tilbragt sine tre første skoleår i afrikanske skoler.  

Der skal særlig forståelse og tid til for at integrere en udlandsdansker i klassen, mener Torben Due. Han er ikke den eneste lærer, der har gjort sig den erfaring. Ifølge organisationen Danes er den nye lærerrolle en typisk omvæltning for børns hjemkomst til folkeskolen.

For blandt andre familien Møllers to sønner blev klasseledelse og forståelse forskellen på, om børnenes skole var kommunal eller international. 

"Den største omvæltning for vores sønner er de mindre faste rammer og en større uro i klassen. Lærerens ord opfattes ikke nødvendigvis som lov", siger Nikolai Møller, hvis to sønner startede i folkeskolen i maj.

Hans ældste søn skiftede efter kort tid til en international privatskole, mens den yngste trives i lærer Torben Dues folkeskoleklasse.   At komme forandret hjem I maj 2013 vendte familien Møller hjem til Danmark efter at have boet to et halvt år i Kenya og et år i Rwanda. De slog sig ned i Tune syd for København, og deres to sønner startede i henholdsvis 3. og 5. klasse på den lokale folkeskole.

"Vores sønner reagerede meget forskelligt på deres start i folkeskolen. Vores yngste er faldet rigtig godt til. Vores ældste derimod klagede hurtigt over uro og hovedpine og havde svært ved at få omsat sine engelske fagtermer til den danske undervisning", fortæller far Nikolai Møller.

Drengene Daniel og Thomas har i Kenya gået på en svensk privatskole med undervisning til 15.30 hver dag. Deres klasser bestod af maksimalt 15 elever sammensat på tværs af tre forskellige klassetrin. Her var det hverdag at få gennemgået lektier ved katederet og stille sig i rækker, og selvom de pædagogiske principper lå tæt op af de skandinaviske, var der ifølge Nikolaj Møller en særlig respekt om læreren.  

Da de to drenge kom hjem til Danmark og startede i folkeskolen, fik de to vidt forskellige oplevelser. I dag går Nikolai og Jeanette Møllers ældste søn på en international privatskole, mens den yngste elev stadig går i den lokale folkeskole.

"Det betyder meget, at de lærere, der skal modtage elever fra udlandet prøver at sætte sig ind i, hvad eleven kommer med. Det kommer selvfølgelig meget an på, hvilken klasse og forældregruppe, man kommer ind i. Men det er vigtigt, at læreren finder tid til at afklare de vilkår, den hjemvendte elev kommer fra, og hvordan det kan udnyttes i klassen", siger Nikolai Møller, der understreger at familien netop har oplevet, at klassesammensætningen er afgørende for, om læreren har tid til den hjemvendte elev.

Struktur og ro er nødvendig Det var første gang, lærer Torben Due modtog en udlandsdansker som elev i sin klasse. Han har dog en viden om andre skolesystemer, som han har fået gennem kortere perioders undervisning i England og Frankrig. Han er dansklærer i den 23 børn store 3.-klasse, som Thomas startede i.

"Thomas' gode start skyldes til dels, at det er en god klasse, men også den måde, jeg er på som lærer. Han har brug for struktur og ro, og det passer fint med min undervisning, der sker inden for faste rammer. For en udenlandsk elev tror jeg, at selv en normalt fungerende dansk skoleklasse kan virke slap og uorganiseret", siger Torben Due.

Da Thomas startede som folkeskoleelev, holdt han et oplæg i klassen, hvor han fortale om Afrika og om forskellene fra Danmark. Ifølge Torben Due var det med til, at Thomas kom med ind i klassen uden at falde igennem socialt. Relationen til læreren mener han derimod har taget tid at opbygge. At læreren kan være både autoritet og en person er særligt for den danske folkeskole, tror Torben Due.  

"Hvor man ofte i andre landes skolesystemer skal have respekt for læreren som institution, har vi det meget ofte sådan her, at man primært har respekt for læreren som person. Vi kan sjældent komme ind i en ny klasse og være en autoritet, bare fordi vi er lærere - vi skal tilkæmpe os en autoritet som 'os selv', som de personer vi nu er. Jeg tror, at det kan være meget vanskeligt for børn at komme i den danske skole og gebærde sig i denne kultur."

Det gjorde sig også gældende i Thomas' tilfælde.

"Der gik i hvert fald et par måneder, før Thomas åbnede op og kunne lave lidt sjov med mig, eller eksempelvis komme og fortælle om ting uden for skoleverdenen. Vi prøvede at se ham, snakke lidt med ham om, hvordan det nu gik, sørge for særlige opgaver i engelsk og den slags, så han ikke blot følte som nr. 23 i klassen", forklarer Torben Due.