Lyngby-Taarbæk Kommune har indgået en arbejdstidsaftale med lærerne, der betyder, at kommunen må ansætte flere lærere. "Man kan vist roligt sige, at regnedrengene i Finansministeriet og i KL ikke har modtaget matematikundervisning i Lyngby. Reformen er stort set lige så underfinansieret som staten Grækenland", lyder det fra første viceborgmester Simon Pihl.

Aftale: Loft over undervisningstiden i Lyngby-Taarbæk

Lyngby-Taarbæk Lærerforening har indgået en arbejdstidsaftale med kommunen, hvor lærerne max. må undervise 780 timer om året – svarende til 26 lektioner om ugen. Dermed må kommunen ansætte flere lærere for at opfylde skolereformens krav om flere timer til eleverne.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerne i Lyngby-Taarbæk får som foreløbigt de eneste i landet et loft over, hvor mange timer om året, de kan undervise, når den nye folkeskolereform og arbejdstidslov 409 træder i kraft til august.

Silkeborg-aftale sikrer lærerne individuel forberedelse

 

Trods KL's anbefalinger til kommunerne om ikke at indgå lokale aftaler, godkendte byrådet i Lyngby-Taarbæk i går en aftale mellem lærerkredsen og kommunen, som indebærer, at ingen lærere eller børnehaveklasseledere har mere end 780 undervisningstimer om året - svarende til gennemsnitlig 26 lektioner om ugen. Lærerne kan pålægges tilstedeværelse på skolen i 41 uger om året og gennemsnitligt 32 timer om ugen. 

Aarhus-lærere får en arbejdstidsaftale

Den socialdemokratiske viceborgmester i den konservative kommune Simon Pihl Sørensen har arbejdet for at overbevise byrådet om, at en aftale med lærerne er den rigtige vej at gå. Han kalder det en lykkelig dag for personalet og for kommunen.

"På baggrund af det kedelige forløb i foråret har vi lokalt prøvet at genoprette tilliden. Vi har nemlig tillid til lærerne - det er derfor kommunes skoler er i top".

Han håber, at andre kommuner vil følge Lyngby-Taarbæks eksempel.

Enighed om lærernes aftale i København

"Det høje tilstedeværelseskrav, vi ser mange steder, er for dumt, for nu at sige det kontant. Velforberedt undervisning er nøglen i videnssamfundet, og det får man ikke ved at samle lærerne i lærerværelset eller i kø ved en ødelagt kopimaskine", lyder det fra Simon Pihl.

"Hvis vi skal have det høje faglige niveau i vores skoler, bliver vi nødt til at holde fast. Der er grænser for, hvor højt et gennemsnitlig undervisningstimetal en lærer kan have. Vi tror på, vi har fundet den balance, hvor lærerne får mulighed for at forberede sig godt og grundigt", siger Simon Pihl.

Lyngby-Taarbæk vil ikke kræve fuld tilstedeværelse på skolen 

Flere lærere

Loftet for lærernes undervisningstimetal betyder, at kommunen må tilføre penge til skoleområdet for at kunne ansætte flere lærere, så de kan opfylde reformens krav om flere undervisningstimer til eleverne.

"Der vil være flere lærerstillinger. Og det kan kun lade sig gøre ved at tilføre resurser. Man kan vist roligt sige, at regnedrengene i Finansministeriet og i KL ikke har modtaget matematikundervisning i Lyngby. Reformen er stort set lige så underfinansieret som staten Grækenland", lyder det fra Simon Pihl, som håber, den nye aftale vil gøre det lettere at rekruttere gode lærere til kommunen. 

Borgmester: Skolereformen er underfinansieret

Tilfreds lærerformand

Formand for Lyngby-Taarbæks Lærerforening Ole Porsgaard er stolt af sin kommune.

"Jeg er utrolig glad for, at der er politikere, der her lokalt går ind og tager ansvar for folkeskolen. Hvis vi fortsat skal have en god skole i Lyngby-Taarbæk, så det her vejen", siger Ole Porsgaard.

"Det helt afgørende er, at man sikrer lærerne tid til forberedelse og efterbehandling af den undervisning, de skal forestå. Det er afgørende for, at der kan være kvalitet i undervisningen".

Her er enighed om arbejdstid

Fleksibilitet får lærerne til at yde mere

Simon Pihl mener, at det også ud fra et arbejdsgiversynspunkt giver god mening at lave en aftale med lærerne.

"Der er ingen tvivl om at den her fleksibilitet også er godt for arbejdsgiverne. Erfaringerne viser, at har man en fleksibel arbejdstid, så kvitterer man også over for arbejdsgiverne med at lægge flere arbejdstimer i det. Så uanset om man vælger at tage Lærerforeningens eller arbejdsgivernes briller på, så er den tilgang der har været i forbindelse med overenskomstforhandlingerne og lov 409 skrupskør. Det er durk tilbage til industrisamfundet", siger Simon Pihl.

Ole Porsgaard er enig. Men han forstår også, bekymringen for det grænseløse arbejde i kommuner, hvor der bliver indgået aftaler, hvor der ikke er er nok tid til individuel forberedelse.

Lærerne på Zieglers skole vil arbejde på skolen

"Det er rigtigt, folk arbejder på alverdens tidspunkter, fordi de er fleksible. Når man har aftalt hvilke opgaver, man har på skolen, så har lærerne opgaverne for øje for at løse dem bedst muligt. Vi har fået et maksimalt undervisningstimetal, men muligheden for det grænseløse arbejde er også hos os. Det har den også været tidligere. Der skal være en balance i opgaverne, for ellers knækker medarbejderne. Aftalen giver lærerne mulighed for at prioritere opgaverne, så det hænger sammen. Det vil stadig betyde, at nogle lærere sidder lørdag og søndag og retter opgaver, men fleksibiliteten kommer alle til gode", siger lærerformanden.

Han mener, at indgåelsen af aftalen får stor betydning for lærerne. 

"Nu kan lærerne rette ryggen og slippe usikkerheden og utrygheden. Nu kan man koncentrere sig om indholdet i skolereformen. Det er godt for lærerne, eleverne, skolen og kommunen, at vi nu har fundet en fornuftig løsning".

Frederiksberg Kommune forventer lærerne arbejder hjemme

Læs mere

Lyngby-Taarbæk aftalen