Adfærdsvanskelige børn gør det, der er mest meningsfuldt for dem i situationen. Dette er et af de vigtigste budskaber i bogen.

De fleste børn udviser indimellem vanskelig adfærd, og nogle opfattes som generelt adfærdsvanskelige. Men hvem har ansvaret for, at det, der opfattes som problematisk adfærd, ikke får lov at fortsætte? Er det forældrene eller barnet selv? Ikke barnet, ifølge denne forfatters opfattelse, og efter endt læsning kan jeg kun give ham ret.

Der tages i bogen udgangspunkt i 11 grundlæggende principper, som illustreres og uddybes via cases. Efterfølgende tager vi på "bilværkstedet", hvor fokus er på en enkel opbygning af handlingsplaner og ligeledes forslag til samarbejdsmodeller. Alt er gjort på en sådan måde, at man faktisk sidder tilbage med en oplevelse af, at vi har muligheden for at håndtere den vanskelige adfærd ved ikke bare at have fokus på barnets adfærd, men også på os selv og vores metoder. Lad mig komme med et par eksempler.

Når vi som voksne udviser negativ adfærd, så "smitter" denne følelse af på barnet. Vi overfører den så at sige, således at vi bare forstærker den adfærd, vi i grunden ikke ønsker. Hvis eleverne råber "idiot" til læreren, så behøver vi faktisk ikke at skælde ud! Vi kan faktisk sige, at det må de godt mene, men holde fokus på, at de skal gøre, hvad vi beder dem om.

Når du læser denne bog, anbefaler denne anmelder, at paraderne sænkes, og at man tør tænke: Ja, de fejl har jeg begået. Men nu har jeg fået muligheden for at anskue situationen på en ny måde, så jeg ikke behøver at gøre mere af det, der ikke virker. Opfordringen bliver således: Læs den ikke før, men sammen med din kollega.