"Vi har flere gange oplevet, at ministeren og de øvrige partier bag folkeskolereformen har ladet hånt om eksperternes vurdering af heldagsskolen", siger Merete Riisager (LA), der mener at det bliver vanskeligere for undervisningsministeren at lukke øjnene for virkeligheden.

Antorini i samråd om forskning bag skolereformen

Undervisningsministeren bliver nu kaldt i et nyt samråd i Folketingets undervisningsudvalg, denne gang om folkeskolereformen. Liberal Alliances undervisningsordfører Merete Riisager vil have Christine Antorini (S) til at forholde sig til, hvorvidt der er forskningsmæssige belæg for reformens hovedelementer.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Hver gang man ser bare nogenlunde objektivt på reformerne i folkeskolen, bliver det mere og mere tydeligt, at de er rigtige dårlige, og at de ikke kommer til at give dygtigere børn. Danmark ligger stadig middelmådigt i Pisa-testene. Derudover er reformerne rasende dyre, og ministeren skal svare på, hvorfor hun bliver ved med at ville bruge så mange penge på noget, der tydeligvis ikke virker," siger Merete Riisager i en pressemeddelelse.

Hun vil derfor have Christine Antorinis forklaring på dagens ekspertudtalelser i dagbladet Politiken. Her sår forskningsleder ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, Jørgen Søndergaard og områdechef Katja Munch Thorsen fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) tvivl om effekterne af den kommende folkeskolereform.

Hovedelementer i folkeskolereform mangler videnskabelige belæg

Jørgen Søndergaard og Katja Munch Thorsen kritiserer blandt andet at de flere timer med understøttende undervisning ikke er bundet til bestemte fag, ligesom der ikke er bevis for, at øget efteruddannelse og mere it giver store effekter.

Uddannelsesguru: Flere timer og flere voksne rykker ikke

Ladet hånt om eksperters vurderinger "Vi har flere gange oplevet, at ministeren og de øvrige partier bag folkeskolereformen har ladet hånt om eksperternes vurdering af heldagsskolen. Det bliver vanskeligere og vanskeligere for Antorini at lukke øjnene for virkeligheden," siger Merete Riisager i pressemeddelelsen.

Merete Riisager har tidligere forsøgt at få forligskredsen bag folkeskolereformen til at fremlægge de forskningsbaserede argumenter for folkeskolereformen. Under førstebehandlingen i Folketinget af folkeskoleloven spurgte hun således regeringsordførerne på skoleområdet, Troels Ravn (S), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Lotte Rod (Radikale), om de kunne nævne de konkrete forskningsmæssige belæg for reformen.

Liberal Alliance angriber reformens vidensgrundlag

"Hvorvidt det forskningsbaserede kan dokumenteres, om det bygger på evidens og så videre vil jeg sige, at jeg er helt sikker på, at det gør det. (…) Jeg er helt tryg ved den dokumentation, den forskning, der ligger til grund for vores skolereform og de utallige skoleforsøg, som i løbet af de senere år er blevet afviklet i den danske folkeskole", svarede Troels Ravn dengang, dog uden at kunne sætte ord på forskningen.

Forskere trækker tæppet væk under Antorini