I en kort, præcis og velskrevet indledning præciseres det forbilledligt, hvad forfatterne mener med inklusion og undervisningsdifferentiering. De forskellige typer af elever, lærerne skal tilgodese ifølge den nye skolelov, beskrives. Elever med autismespektrumforstyrrelser og ADHD, de særligt velbegavede, elever med opmærksomhedsproblemer og de fagligt svage – alle skal kunne deltage i en undervisning med fælles mål, men med differentierede krav og læringsforløb. Ole Kyeds kritisable kategorisering af de særligt velbegavede er inddraget.

Til at løse denne store opgave er det forfatternes hensigt at give lærerne en hjælp til skriftlig dansk på 7.-9. klasse. Det er især interessant ved dette materiale, at forfatterne bruger Hattie og Timperleys teorier og modeller i deres bestræbelse på at udforme en differentieret undervisning med systematisk og differentieret feedback.

Vurderingskriterierne ved de skriftlige afgangsprøver er opstillet som målestok. Der undervises i nogle af de genrer, som oftest er forekommet ved den skriftlige afgangsprøve i dansk. Genrerne er essayet, artiklen, novellen, læserbrevet og dagbogen.

Efter introduktionstekster og præcision af genrernes kendetegn i en genrestjerne og en genreboks bringes teksteksempler og stærkt styrede opgaver. Disse opgaver findes på fem niveauer. Det er lærerne, der beslutter, hvilket niveau eleverne skal løse opgaverne på. Der findes desuden i lærervejledningen sider, hvor forfatterne kommer med et bud på, hvilke krav man kan stille til hver enkelt løst opgave i en feedback.

Svaghederne ved læremidlet er, at kriterierne for vurdering af de skriftlige opgaver til folkeskolens afgangsprøver er mangelfulde og forældede. Det er ikke hensigtsmæssigt at bruge dem som mål for en undervisning i 7.-9. klasse. Det er forbløffende at se, at de stort set er de samme, som da jeg startede en lang periode som beskikket censor i 1981. Ligeledes trænger opgavetyperne til en revision for at være tidssvarende i forhold til en god undervisning i dansk.

Som det ofte sker i læremidler, er genredefinitionerne forenklede, hvad der kan give mening i en pædagogisk sammenhæng, men her er de undertiden så forenklede, at det er kritisabelt.

Gennemgangen af teksterne bliver en træning i at magte afgangsprøverne. De er derfor koncentreret om nogle tekniske færdigheder og elementære begreber, som det kan betale sig at bruge til afgangsprøverne, men til det daglige tekstarbejde er undervisningsforslagene alt for instrumentalistiske og taktisk bestemt.

Forsøget på at differentiere opgaverne og vurderingskriterierne ved en respons er det yderst interessant at sætte sig ind i. En meget svær opgave. I dette tilfælde ender differentieringen med, at de svageste elever får opgaver på et lavt kognitivt niveau - opgaver, der ikke giver dem en tilstrækkelig viden om genrerne. De mere velbegavede elever og især de særligt begavede får mere kreative opgaver og opgaver, som kræver nytænkning. Denne måde at differentiere på er kritisabel.

En stor del af elevernes skriftlige produktion foregår i elevhæftet, der er et engangsmateriale med trykte linjer. Det kan ikke være relevant i en tid, hvor de digitale hjælpemidler er på fremmarch. Desuden lægger disse trykte linjer også bånd på, hvor meget eleverne kan skrive.

De tilhørende digitale opgaver på forlagets hjemmeside er samme opgavetyper som i elevhæftet. Mediet udnyttes ikke tilstrækkeligt.

Undervisningsmidlet er et originalt forsøg på inklusion og differentiering i skriftlig dansk, som det er værd at diskutere, men den praktiske udførelse er ikke særlig vellykket. Jeg kan anbefale det som diskussionsoplæg på læreruddannelsen og lærernes efteruddannelse. Her er der nogle forfattere, der har vovet pelsen. Med afsæt i disse konkrete forslag kan en spændende diskussion om inklusion og undervisningsdifferentiering i praksis udfolde sig.