Musenes Hus ligger i Holland og er et to gange tre meter stort musedukkehus med hundredvis af trapper, stuer, møbler, værksteder og butikker skabt af genbrugsmaterialer og en fabelagtig fingerfærdighed. I huset bor tøjmusene Sam og Julia.  
"Musenes Hus" er også en billedbog trykt på tykt papir med små hverdagsberetninger om de to venners liv i huset – ledsaget af stofligt lækre fotos, som er store nok til, at man kan beundre hvert et stykke miniatureinventar.

Forfatteren Karina Schaapman ville gerne lave en fortælling om et musehus og fik den ide først at bygge huset. Noget tyder på, at historien endte med at blive sekundær i forhold til kunsthåndværket. Jeg fik i hvert fald den lumpne tanke, at kapitlernes temaer mere end noget andet slås an af de bittesmå rekvisitter (vaskemaskine, violin, vugge), og at det således er kulissen langt mere end fortællingen, der bærer bogen. De små sirlige tableauer med deres væld af detaljer har masser af historiepotentiale, som teksten desværre ikke formår at udnytte trods forfatterens klare sans for kringelkroge, krummelurer og hemmelighedsfulde døre på klem.

Mens selve huset som kunsthåndværk fremstår helstøbt, forbliver persontegningen på skitsesplanet. Vi får at vide, at Julia er SUPER nysgerrig, og at Sam er SUPER genert (hvorfor versaler?). Men disse postulerede egenskaber er desværre ikke nok til at gøre figurerne vedkommende. Der er dog både et og to nye bind undervejs, så måske bliver de foldet ud hen ad vejen.

”Historierne er med vilje enkle, fordi der allerede er så rigeligt at kigge på”, skriver forfatteren på bogens hjemmeside. Det er der en vis sandhed i. Det ændrer dog ikke på, at fortællingen savner både fremdrift og handling. ”Bogen er lige så meget en læsebog som en billedbog”, skriver Schaapman også. Men uden de vidunderlige billeder at gå på opdagelse i er teksten dog på grænsen til kedelig.

Hvis man som jeg er af den opfattelse, at mindst halvdelen af fornøjelsen og værdien af en billedbog ligger i illustrationerne, er det imidlertid vanskeligt ikke at overgive sig alligevel. Det er billederne, der tryllebinder børnene og charmerer den voksne. Så selv hvis bogen er et biprodukt af det fysiske Musenes Hus, er det et yndigt et af slagsen.

Bogen egner sig til højtlæsning for få (men kun få – fordi man får lyst til at kravle ind i bogen og gerne vil være helt tæt på). Skulle den finde anvendelse i folkeskolens yngste klasser, ville det være i de kreative fag, hvor den vil kunne inspirere vordende snedkere, designere, genbrugsstrateger og arkitekter samt redebyggere (i alle aldre) til at finde skotøjsæskerne frem og selv give sig i kast med stof og modellervoks.