Anmeldelse
Sproglege
Intet epokegørende nyt
For den erfarne talepædagog og lærer er der intet nyt i denne udgivelse. Gad vide om det i det hele taget er talepædagoger, der skal tage sig af bogens problemstillinger.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Børn i pragmatiske sprogvanskeligheder er børn, som har problemer med at bruge sproget på en hensigtsmæssig måde i sociale relationer.
Fakta:
Titel: Sproglege
Forfatter: Charlotte Gørtz Andersen
ISBN: 978-87-7281-921-1
Pris: 235
Sider: 64
Forlag: Dafolo
Bogen indledes med et forord af Connie Boye, master i specialpædagogik, exam.pæd.psych. og exam. speciallærer, der har været underviser for forfatterne. Hun beskriver, hvordan børn trods almindelig kognitiv udvikling og med gode sproglige evner med et godt ordforråd tilsyneladende ikke formår at begå sig i primært sociale sammenhænge. Deres adfærd bliver beskrevet som konfliktskabende og uartig.
Forfatterne, der er talepædagoger, kalder deres projekt for pragmatisk sprogtræning. Det er en metode, der kombinerer tidspunkter, hvor der leges/trænes med børnene i samvær med andre, men hvor der også skal skabes fokus på kommunikationsstøttende tiltag i børnenes hverdag i øvrigt. Dertil kommer, at forfatterne gerne vil udbrede viden om disse sproglige vanskeligheder, og de understreger desuden vigtigheden af, at institutioner og skoler er bevidste om deres indsats.
Bogen er delt i to dele, hvor del I på få sider beskriver det teoretiske, og del II består af de praktiske øvelser. Sproglegene tager udgangspunkt i cases med både træning i at læse kropssprog, at lytte, turtagning med mere. Desuden findes litteraturliste og materialeliste.
Når man kigger på litteraturlisten, kan det godt virke, som om dette er et område, der ikke har haft den store bevågenhed inden for de seneste ti år, og at denne udgivelse vil være velkommen. Men bogen bringer desværre ikke meget epokegørende nyt. Bogen er i øvrigt fuld af gentagelser i den teoretiske del, der udbygger forordet lidt og introducerer TRAS-materialet og et screeningsmateriale CCC. Materialer, der skal benyttes med omhu og ikke af alle og enhver.
Den praktiske del med sproglegene er også set før. De fleste af materialerne på materialelisten er velkendte, og disse giver i forvejen mange gode eksempler på anvendelse. Bogen er illustreret med nogle slørede sort-hvide fotos af nogle ikke særlig glade børn.