Underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof var i tirsdags sidste oplægsholder på konferencen Multikulturelle Skoler 2013, som UCC, Fokuto (Folkeskolens konsulenter for tosprogede børn og unge) og Skolelederforeningen stod bag. Erhvervslivet har fortsat størst behov for folk, der behersker engelsk og tysk, fortalte Chalotte Rønhof, men talte samtidig varmt for en professionalisering af indvandrersprog i folkeskolen. Oplægget fra Dansk Industri fik imidlertid en tidligere oplægsholder, specialkonsulent i undervisningsministeriet Tina Fehrmann, til at rejse et spørgsmål, der i lige så høj grad var vendt mod salen som mod Charlotte Rønhof: "Jeg ser et dilemma i flere af de oplæg, vi hører her på konferencen. Nemlig, hvad er målet med modersmålsundervisningen? Er det for erhvervslivets skyld, handler det om at styrke fagligheden i folkeskolen eller har det et selvstændigt mål, fordi det er godt for det enkelte barn? Det bliver vi simpelthen nødt til at afklare, når vi siger modersmålsundervisning", sagde Tina Fehrmann - og spørgsmålet fik lov at hænge lidt i luften, før Charlotte Rønhoff svarede, at det ene mål i hendes øjne ikke ville udelukke det anden.

"Du har ret, det ene udelukker ikke det andet, men nu har jeg arbejdet mange år med modersmålsundervisning og under forskellige regeringer, og jeg siger bare, at det politisk er meget følelsesladet, og der går tit ged i kommunikationen, fordi man ikke ved, hvor man taler fra eller har lagt sin position", tilføjede Tina Fehrmann. Det langsigtede mål er selvværdet En der ved, hvilken position han taler fra, er imidlertid modersmålslærer Christian Høgh Aziz, der deltog på konferencen. Han er uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium, men har desuden en uddannelse som sprogofficer i arabisk fra Forsvarsakademiet. I dag underviser og støtter han elever med arabisk som modersmål i Gladsaxe Kommune og trækker i høj grad på egne erfaringer med sprogtilegnelse og identitetsafsøgning, når han holder på, at det vigtigste er, at målene for modersmålsundervisningen ikke bliver kortsigtede. "Jeg stiller mig som en af dem, der kan plædere for modersmålsundervisning. Man kan selvfølgelig sige, at jeg er biased, eftersom jeg nu er ansat som modersmålsunderviser. Men jeg synes, der er en god parallel at drage fra min tid på Forsvarsakademiet til modersmålsundervisning eller ej i folkeskolen", siger Christian Aziz og fortæller hvordan, hverken han eller de andre unge på Forsvarsakademiet havde nogen forudsætning for at lære arabisk eller russisk. "Netop derfor var det danske primærlærere, vi havde, fordi det er alfa og omega, at man er forankret i sit modersmål på dansk for at kunne lære et nyt sprog. På samme måde, hvis en seks-syvårig knægt fra Jordan eller Palæstina ikke kan navigere sikkert på sit modersmål i hjemmet, så er det svært at lære ham dansk", siger han. Så vidt det faglige argument, men mindst ligeså vigtig er modersmålsundervisningen for elevernes identitetsfølelse og motivation, mener Christian Aziz. Igen taler han af egen erfaring. "Da jeg startede på Forsvarsakademiet var det første gang i mit liv, at det, at jeg har en egyptisk far var et asset (en resurse, red.). Jeg genkendte den dialekt, vi lærte. Dér var Alexandria, de koptiske kristne og hold op, hvor var det spændende! Jeg er helt sikker på, at modersmålsundervisningen løfter elevernes selvværd og netop det bliver væsentligt for deres succes som borgere", siger han og når frem til sin pointe:

"Men selvværd er bare meget svært at måle på. Og der kan jeg godt forstå, hvis man sidder som embedsmand i et ministerium og tænker; nu skal vi bare kunne vise to grafer, der sammenholdt med hinanden viser et fagligt fremskridt inden for en eller anden snæver årrække, ja så kan man godt argumentere for, at modersmålsundervisning måske ikke er vejen frem. Men der synes jeg, at folkeskolen som institution gerne må tænke mere langsigtet", siger Christian Aziz. Antorini gentager: Vi har ingen sikker viden Center for Børnesprog på Syddansk Universitet udgav fornylig en forskningskortlægning af læseindsatser over for tosprogede elever, udarbejdet for Undervisningsministeriet i forbindelse med regeringens forsøgsprogram med modersmålsbaseret undervisning, der er sat i gang i dette efterår.

Søndergaard i spidsen for modersmålsforsøgs-gruppe

"Samlet set viser forskningskortlægningen, at den pædagogisk-didaktiske kvalitet i undervisningen spiller en større rolle (dvs. har større effekt på tosprogede elevers læsekompetencer) end hvilket sprog undervisningen foregår på", hedder det i rapportens konklusion, hvilket også gav undervisningsminister Christine Antorini anledning til i sit oplæg på konferencens førstedag at gentage, hvad hun tidligere har sagt. "Vi har ingen hardcore viden om, hvad der virker. Der er nogle tendenser, men vi har brug for dansk viden om modersmålsundervisning, hvorfor vi nu prøver at blive klogere," sagde hun med henvisning til forsøgene på hhv. 1. og 4. klassetrin på skoler i 39 kommuner. De første resultater herfra kommer i foråret 2015, hvorefter koordinationsudvalget i den til den tid siddende regering skal tage stilling til, om der er noget at bygge videre på.

I Christian Aziz' optik er det i sig selv tankevækkende.  "Jeg synes, det er interessant, at vi kan sidde her 200 mennesker til en konference og man kan sætte et projekt i gang fra ministeriets side, der involverer flere hundrede elever plus deres forældre plus alle skoler og lærere omkring dem, og i sidste ende er det måske to-tre-fire embedsmænd og politikere, der vil sidde og lure en eller anden folkestemning. På den måde bliver det meget lidt, der får betydning for, om vi kører videre med det her eller ej", siger han, men tilføjer, at han ikke mener det som en kritik. 

"Jeg siger bare, at det er værd at holde sig for øje. Med min militære baggrund kan jeg godt sætte mig ind i det tankesæt, hvorimod jeg tit oplever, at mine lærerkolleger har sværere ved at acceptere de samfundsforhold udenom skolen, der som oftest definerer indholdet i undervisningen i folkeskolen", slutter han.

Forsøg med modersmålsundervisning overser udskoling

Det var i år 18. gang, at UCC, Skolelederforeningen og Fokuto afholdt konferencen Multikulturelle Skoler.