Faaborg-Midtfyn Kommune har konstateret, at elevernes faglige niveau i matematik ved afgangsprøverne lå på eller under landsgennemsnittet, og derfor indbød man skoleledere og lærere til et møde, om hvad man kunne gøre. Timetallet er sat op med en ugentlig time i matematik, og man er i gang med at uddanne flere matematikvejledere for at afhjælpe problemet.

De to gymnasier i kommunen kan fortælle, at deres gennemførelsesprocent er fin nok, men når elever falder fra, skyldes det ofte manglende matematikkundskaber.

På Faaborg Gymnasium har man i flere år samarbejdet med folkeskolerne om naturfagsundervisning, og nu er man så gået i gang med et tilsvarende samarbejde om matematik i den nordlige del af kommunen.

Det er Carl Nielsen Skolen i Nr. Lyndelse, Tingagerskolen og Nordagerskolen i Ringe og Broskolen i Årslev, der samarbejder på tværs og med Midtfyns Gymnasium.

9. klasser bygger matematikhuse med støtte fra gymnasieelever

 "Tidligere har vi oplevet en lukkethed skolerne imellem, men nu er der stor åbenhed. Matematiklærerne taler sammen på tværs, og vi kender også nogle af gymnasielærerne nu. Jeg kan ringe og sige, at jeg har et fagligt problem og så få hjælp", fortæller lærer Martin Lagoni fra Broskolen.

Sammen med andre folkeskolelærere har han været i praktik på gymnasiet og fulgt en matematiklærer i 1.g dér. I slutningen af november kommer gymnasielærerne ud på de fire folkeskoler og deltager i nogle matematiktimer.

Foruden at højne det faglige niveau i matematik handler samarbejdet også om at skabe en bedre overgang for eleverne fra folkeskole til gymnasium.

Det går hurtigt i gymnasiet "Jeg blev overrasket over to ting, da jeg besøgte gymnasiet. Det ene er, hvor hurtig progressionen er. Man dvæler ikke længe ved et emne men går hele tiden hurtigt videre til det næste. Det handler om at hænge på for eleverne. Men samtidig blev jeg overrasket over matematikniveauet hos eleverne på gymnasiet. Det var ikke så højt hos alle elever, som jeg havde troet. Jeg fandt ud af, at jeg måske har været for hård overfor nogle elever, når jeg har skullet rådgive dem om, hvorvidt de kunne klare at gå videre i gymnasiet", fortæller Martin Lagoni.

Hans kollega fra Carl Nielsen Skolen Pernille Peiter besøgte klasser med matematik på A-niveau og en musikklasse med lavere matematikniveau. Hun oplevede meget store forskelle både i matematikfagligt niveau men også kulturelt. Klasserne så helt forskellige ud og opførte sig meget forskelligt. Den hurtige progression oplevede hun også.

"Jeg blev overrasket over at høre, at gymnasiet screener eleverne for dyskalkuli og dysleksi. I en af klasserne havde gymnasiet oplevet, at 11 elever ud af 28 havde en eller anden grad af problemer i matematik", siger Pernille Peiter.

De to lærere oplevede også, at deres matematikkolleger på gymnasiet har et højere fagligt niveau end dem selv. De er mere fagnørder, mener de to folkeskolelærere.

Også problematikken med hvor meget man skal nå fagligt i gymnasiet blev de to lærere opmærksomme på.

"På C-niveau skal de nå hele deres pensum i matematik på et år. Det skal gå hurtigt. På A-niveau har de tre år til deres pensum", understreger lærerne.

Samarbejde bør være obligatorisk Matematiklærer på Midtfyns Gymnasium Sidsel Nonnemann har endnu ikke besøgt folkeskolen, men hun fortæller, at lærerne fra folkeskolen har sagt, at de har fået meget ud af deres besøg på gymnasiet, hvor de blandt andet er langt fremme med digitale læringsmidler.

"Jeg håber virkelig, at vi kan få lavet den dér bro mellem folkeskole og gymnasium. Efter min mening burde sådan et samarbejde her være obligatorisk. Både folkeskolen og vi vægter formidlingen i matematik, men sådan er folkeskolens afgangsprøve ikke bygget op. Jeg kan også godt se, at når jeg hører om folkeskolen, så er nogle elever blevet sorteret fra inden gymnasiet. Her har jeg en faglig niveauforskel på omkring et år i en klasse, men i folkeskolen har lærerne måske fem års niveauforskel i en klasse", siger Sidsel Nonnemann.

Hun håber, at samarbejdet vil gøre hende mere bevidst over overgangen. "I gymnasiet kæmper vi med,at eleverne skriver i kolonner og sætter to streger under resultatet. Vi vil langt hellere have, at de beskriver og formidler".

Da hun havde folkeskolelærere med i undervisningen viste hun, hvordan hun varierer undervisningen. Hun har lavet nogle introduktionsvideoer til pc og Mac, sådan at eleverne selv kan arbejde i de programmer, hun bruger i undervisningen. Hun stiller jævnligt i undervisningen spørgsmål på den elektroniske tavle, og alle elever kan så svare via deres computer, så alle er aktive.

"Vi kører med undervisning i 95 minutter, hvor jeg lægger pauser ind. For eksempel skal eleverne tage papir og blyant med og gå ud på fællesområdet og arbejde et stykke tid, og når de regner opgaver, sender jeg dem en tur gående ned til æbletræet og retur. Det vil sige, at det er mig, der bestemmer, hvad de skal gøre og hvornår, men de får en pause i arbejdet", forklarer Sidsel Nonnemann.

Screening for dyskalkuli Uddannelsesleder på Midtfyns Gymnasium Eva Katballe håber, at samarbejdet vil være udviklende for alle lærere og elever. Lærerne mødes ind imellem og skal også evaluere hele projektet. Måske vil der også komme nye brobygningsforløb ud af samarbejdet.

"Der er stor spredning  blandt eleverne, når de kommer her på gymnasiet. Derfor er vi fra sidste år gået i gang med at screene eleverne både for dysleksi og dyskalkuli. Vi oplever, at mange har svært ved matematikken og nogle enkelte har særlige problemer. De får et særligt program, ligesom de ordblinde får nogle hjælpemidler. Vi har flere tilbud til eleverne", siger Eva Katballe.

Faaborg-Midtfyn Kommunes pædagogisk administrative konsulent Palle Olesen fremhæver, at samarbejdet i høj grad er med til at nedbryde fordomme mellem folkeskoler og gymnasium.

"Det er vigtigt, at gymnasiet tør sige, at de oplever nogle faglige vanskeligheder og at folkeskolerne så siger: "ja, hvad skal vi gøre". Det giver lærerne mulighed for at se hinanden som ligeværdige parter", siger Palle Olesen.