”Karakterer i folkeskolen vil betyde, at eleverne tager sig mere sammen, modsat i dag hvor karaktereren ingenting betyder og hvor der stort set er frit optag på især gymnasiale uddannelser", siger DF's uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen.
Man kan stadig ikke dumpe i folkeskolen
Med regeringens nye reform af erhvervsskolerne skal eleverne have bestået-karakteren 02 i dansk og matematik fra folkeskolen for at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Alligevel kan man fortsat ikke dumpe i folkeskolen, og det er fortsat en prøve, ikke en eksamen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I folkeskolen går eleverne til afgangsprøve, ikke til eksamen, fordi eleverne ikke kan dumpe og gå om. Det ordvalg ændres ikke, hvis elevernes karakterer fra afgangsprøven nu får betydning for adgangen til ungdomsuddannelserne, sådan som regeringen har foreslået. Det oplyser Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.
Reform af erhvervsuddannelserne skal starte med folkeskolen
Forskellen på en eksamen og en prøve er, at en eksamen kan dumpe en elev og udelukke vedkommende fra at få sit eksamensbevis. Folkeskoleelever vil fortsat få deres afgangsbevis uanset, hvilke karakterer, der står på det. Af den årsag hedder det fortsat folkeskolens afgangsprøve, selvom et karaktergennemsnit på under 02 i dansk og matematik vil udelukke den direkte vej til en ungdomsuddannelse.
DF vil kræve højere karakterkrav til gymnasiet Det blev allerede aftalt ved indgåelsen af folkeskoleforliget i juni, at man politisk skal kigge på afgangsprøvernes betydning. Dansk Folkeparti bakker op om afgangskarakterernes nye rolle, som de mener kan udfolde sig indenfor afgangsprøvens nuværende form, uden at folkeskolen skal ændres. Partiet ønsker, at karaktergennemsnittet for gymnasierne skal være endnu højere end det 2-tal, regeringen har foreslået.
DLF om regeringsudspil: Se på den enkelte elev og ikke karakteren
"Karakterer i folkeskolen vil betyde, at eleverne tager sig mere sammen, modsat i dag hvor karaktereren ingenting betyder og hvor der stort set er frit optag på især gymnasiale uddannelser. I fremtiden mener vi, at højst en tredjedel skal ind på det almene gymnasium, og det skal styres gennem et endnu højere karaktergennemsnit", siger DF's uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsen.
Venstre: Adgangskrav skal ind i folkeskolereformen