Anmeldelse

Min barndom i helvede

Reager, for helvede!

Dokumentaren "Min barndom i helvede" er nu også et tankevækkende undervisningsmateriale til dem, der er eller kommer tæt på udsatte børn.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Mit håb er, at min historie kan bruges konstruktivt og forebyggende". Det, der står tydeligst efter at have genset "Min barndom i helvede", er tidligere formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersens evne til både nøgternt og oprigtigt nysgerrigt at forsøge at finde hoved og hale i barndommens traumatiske voksenkontakt. Voksne, som skulle have passet på hende, men som er årsagen til, at der overhovedet er blevet lavet en film. En film om overgreb, svigt og vold i et omfang, som den aften i juni 2012, hvor DR 1 første gange viste dokumentaren, fik det pæne Danmark op af stolene: Hvordan kunne det gå  galt?

Fakta:

Titel: Min barndom i helvede

Pris: Gratis

Forlag: Kragefilm

Heldigvis var der også enkelte voksne i systemet, som evnede at se problemerne og reagere på dem, og nu er det vores tur. Materialet tilbyder en tung, men nødvendig refleksiv rejse tilbage i tid, hvor den voksne Lisbeth konfronterer og søger at forstå barndommens svigt og traumatiske oplevelser med voksne. Det gør ondt på hovedpersonen, men det gør sandelig også ondt på seeren. Det, som står tilbage, og som også er formålet med materialet, er ønsket om at gøre noget. At handle og hjælpe børn i lignende situationer – og helst inden det bliver så grelt som i Lisbeths tilfælde. Om ikke agere, så i hvert fald reagere og sikre, at et udsat barn ikke "forsvinder" i systemet.

Målgruppen er i første ombæring voksne, der via deres profession enten er eller kommer til at arbejde med børn: pædagoger, lærere, socialrådgivere og studerende i de tre fag, men også skolens ældste elever opfordres til at se og arbejde med Lisbeths historie. Et arbejde koncentreret om såkaldte "dilemmaer" - spørgsmål, der blandt andet vil have os til at overveje betydninger og eventuelle afsløringer i de små detaljer: "Lisbeth filede negle hos psykologen - hvad kan det have været udtryk for?"

Det er Kragefilm, som står bag undervisningsmaterialet. Ud over en dvd med hele dokumentaren og fem ikke tidligere viste sekvenser fra Lisbeth Zornig Andersens møde med fortiden omfatter det også et lille hæfte med baggrundsviden og undrespørgsmål samt en hjemmeside med et større skriftligt materiale.