Den skrivende murersvend og socialdemokrat Mattias Tesfaye lægger skarpt ud i forordet. Undertitlens "forsvar" dækker over et mere offensivt sprogbrug. Han har blandt andet skrevet bogen i et forsøg på at slå tilbage. Hvad eller hvem der skal slås, fremgår dog ikke helt entydigt. Et luftigt bud er de kræfter, som har bevirket, at håndværk og andre fag, der kombinerer praktiske færdigheder og teoretisk viden, har mistet prestige i de seneste år. Tesfaye oplever, at håndværkeres og andre praktiske fagprofessionelles erfaringer og indsigter er blevet skubbet til side til fordel for et meget teoretisk verdenssyn.

Udgivelsen er et hæderligt partsindlæg for vigtigheden af at dyrke kombinationen af håndværksfærdigheder og teoretisk indsigt. Den bør alle professionelle personer med direkte eller indirekte kontakt til uddannelse og uddannelsespolitik kende til.

Hvert af de 21 kapitler indledes med en opsummerende sentens, som forfatteren har fra de mange personer, han har været i kontakt med i sin forberedelse forud for skrivningen. Særligt interessante er de unge schweizere, for hvem det er forbundet med høj status og prestige at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Tesfayes bog er sammenhængende og kommer alligevel vidt omkring. Han argumenterer klart og læseværdigt for eksempelvis den tavse videns betydning for tilegnelse af kropslige færdigheder eksemplificeret ved cykling. Kropslige færdigheder, som bliver indlært ved tusindvis af timers øvelse, og som umuligt kan automatiseres ved læsning, i lighed med lærlingens og den nyuddannede håndværkersvends tilegnelse af deres fag. Bogen spænder over en mere end tusindårig tidshorisont. Fra opfindelsen af murstenen for cirka 10.000 år siden over Henry Fords automobil og udvikling af samlebåndsfremstilling af Ford T til valgfagssløjd under overskriften StoreNØRD på Vangeboskolen (herom senere).

Cirka to tredjedele af bogen har, ifølge Tesfaye, det ene formål at forklare de forskellige håndværkere og andre professionelle med praktisk faglighed, “… at hverken de selv eller deres fag er ligegyldige” (side 49). Tværtimod vurderer forfatteren dem til at være et omdrejningspunkt for samfundets udfordringer.

En tolkning af Tesfayes ærinde er, at han ønsker at sætte en politisk dagsorden. En dagsorden, hvor kloge hænder med tavs viden og vidende hoveder med teoretisk indsigt i langt højere grad end i dag bliver værdsat og inddraget som løsninger i at skabe arbejdspladser, der leverer håndværk af høj kvalitet. Dette skal udmøntes i blandt andet folkeskolen og på korte og mellemlange videregående erhvervsuddannelser. Det vil, set i forfatterens optik, sikre den nødvendige samfundsmæssige produktinnovation og samfundsøkonomiske vækst. I den resterende del af bogen skriver Tesfaye blandt andet om, hvordan sløjd og håndarbejde blev til materiel design, om akademisering af mellemlange videregående uddannelser og om en truet faglig stolthed hos professionsuddannede fagpersoner.

Med beskrivelser af og faktuelle oplysninger om arbejdsmarkedet og uddannelsespolitik bliver læseren igennem fire kapitler præsenteret for det, man kunne betragte som arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske reformforslag. Kapitlet "StoreNØRD i folkeskolen" slutter med tre konkrete forslag direkte relateret til folkeskolen: a) et StoreNØRD-fag gøres obligatorisk i udskolingen med fokus på teknisk og håndværksmæssig viden, b) det bliver baseret på tværfaglige projekter, for eksempel fysik, matematik og historie, og c) endelig indgår man landsdækkende og længerevarende aftale med Lego, så alle kommuner i Danmark får adgang til Lego-uddannelsescentre.

Teksten er troværdig og brugervenlig med et omfattende noteapparat. Det gælder særligt for den læser, som ønsker at efterprøve Tesfayes påstande, tolkninger, opsummeringer og konklusioner eller ønsker at bidrage til debatten om håndværks og fagligheds placering i samfundet i går, i dag og i morgen.

"Kloge hænder – Et forsvar for håndværk og faglighed" er i vinkel – for nu at blive i visse håndværkeres sprog. Det er den for lærerstuderende, lærere, skoleledere, Ungdommens Uddannelsesvejledning, kommunale embedsmænd i skoleforvaltningen og undervisere og ledere ved samtlige gymnasiale uddannelser. Forhåbentlig bliver der debat om den på landets skoler og uddannelsessteder, i skoleforvaltninger, kommunalpolitiske uddannelsesudvalg, DLF-udvalg og -kredse.