Gert J.J. Biesta vil med sin nye bog væk fra medborgerskabsundervisning og hen til et større fokus på, hvad han kalder demokratilæring. Han lægger vægt på, at unge menneskers hverdagsliv har mindst lige så meget at sige om deres opfattelse af demokrati og medborgerskab som det, de specifikt lærer i medborgerskabsundervisning.

Allerførst skal det bemærkes, at bogen tager udgangspunkt i det engelske skolesystem, hvor de har et fag i grundskolen, der hedder medborgerskab. Det har vi ikke i Danmark. Men derfor er bogen ikke irrelevant, da de samme tendenser inden for uddannelse gør sig gældende i både Danmark og England.

I Biestas analyse af forholdet mellem medborgerskab, demokrati og uddannelse kommer han blandt andet ind på, hvordan der er sket en redefinering af medborgerskabsbegrebet i England – navnlig at der skete et skift fra sociale rettigheder til "markedsrettigheder". Det vil sige, at man fik friheden til at vælge, frihed til at eje, frihed til at købe. Herigennem ville man fremme et aktivt medborgerskab baseret på en bestemt diagnose af samfundets problemer. Individet fik selv ansvaret for egen situation i stedet for at rette fokus mod de rammer, der skaber den kontekst, hvori individet handler. Biesta bemærker det ironiske ved, hvilket er en rigtig fin pointe, at den daværende opildnen til frihed i virkeligheden skabte en ny form for fængsel – et fængsel, hvor man selv har ansvar for alt.

Biesta vil derfor gerne rette opmærksomheden mod de strukturer, der gør den enkelte i stand til at fungere som virksom borger i det moderne samfund. Det primære problem er, at en for stærk betoning af det personlige ansvar ikke blot risikerer at føre til en afpolitisering af medborgerskabet, idet det primært betragtes som et personligt og socialt fænomen. Der er også fare for, at der ikke gøres nok i forhold til unge menneskers bemyndigelse som politiske aktører. Han bemærker, hvordan der ikke er noget iboende demokratisk ved et personligt ansvarligt medborgerskab. Ifølge ham kræves der derimod en kontekstualiseret måde, i forhold til en forståelse af de måder, unge mennesker lærer demokrati på. Biesta afslutter bogen med at bemærke, at demokratiets logik ikke må overtages af markedets logik eller af det private domænes logik.

Jeg tror, Biesta har fat i en virkelig god pointe, når han argumenterer for, at medborgerskab og demokrati bør have sit udgangspunkt i individet. Det er ikke noget, man skal have at vide udefra – det er noget, man skal udvikle indeni. Der er rigtig mange vigtige pointer i bogen, og herfra kan jeg kun anbefale den til alle, som går op i skolepolitik og demokratiets fremme.