Anmeldelse

Flerkulturelle rødder

De flerkulturelle unge har resurser

En større åbenhed fra samfundets side over for indvandrere vil resultere i større villighed blandt indvandrere til at integrere sig og til at lære det svære danske sprog, er budskabet i bogen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En herboende psykolog med anden etnisk baggrund end dansk og en dansk præst med en opvækst i Tanzania har skrevet en bog til os, der arbejder med indvandrere og efterkommere med flerkulturel baggrund. Det er der kommet en tankevækkende og anderledes bog ud af.

Fakta:

Titel: Flerkulturelle rødder

Forfatter: Maria Christensen, Svend Løbner Madsen

ISBN: 9788777068287

Pris: 278

Sider: 200

Forlag: Dansk Psykologisk Forlag

I bogen indgår interview med både kendte og ukendte unge og voksne, der er kommet til Danmark i barndommen, og unge danskere, som har haft deres opvækst i udlandet og senere i livet er flyttet til Danmark. Disse mennesker har meget til fælles. I interviewene deler de deres erfaringer og refleksioner med os. De fremhæver det, som har gjort deres liv som flerkulturelle rigere, og de beskriver den modstand, de har mødt fra danskere og det danske samfund.

Forfatterne kritiserer den livstilbageholdende bevægelse, som de oplever her i landet, og opfordrer til, at vi tør tackle forandringer, der kræver chancetagning, lidt anderledes struktur, og at vi tør tage skridtet ud i den nye ukendte fremtid.

Bogens budskab er, at de flerkulturelle unge besidder nogle særlige kompetencer, som vi, at ved en støttende og inkluderende holdning kan være med til at løfte frem til berigelse for vores samfund og for den enkelte. Bogen kan bruges som debatbog, men kan også med fordel bruges i uddrag i folkeskolens ældste klasser som indlæg i diskussioner om forskellighed og fællesskab i vores samfund.

Et enkelt kritikpunkt er, at den sociale slagside mellem de unge, som er indvandret fra ikke-vestlige lande, og de unge med etnisk dansk baggrund, som har haft deres opvækst i udlandet, ikke problematiseres i tilstrækkelig grad. Det lyder lidt for nemt, når rådet fra de unge selv er, at man bare skal klø på for at lære dansk og dygtiggøre sig for at få en uddannelse. Ikke alle familier har de resurser, der skal til, for at dette kan ske. Til gengæld ved vi, at de positive forventninger og ambitioner, vi viser over for de unge, har afgørende betydning for deres præstationer både i skolen og i det videre uddannelsessystem.