"Karen Jeppe og det armenske folk – et liv - et kald" er en biografisk fortælling om lærerinden Karen Jeppe (1876-1935), som under det armenske folkedrab i 1915-1917 reddede mange armeniere fra dødsmarcher, slavearbejde og henrettelser.

Historien fortæller om en stærk kvinde, som under et foredrag i 1903 om den politiske uro i det osmanniske rige bliver så berørt af det armenske folks skæbne, at hun beslutter sig for at rejse til Urfa for at hjælpe de forældreløse armenske børn.

Det bliver en lang og sej rejse. Karen Jeppe bliver selv ramt af alvorlig, langvarig sygdom, som udsætter og forsinker hendes planer, men hun er vedholdende, og rejsen går senere videre til Aleppo. Her hjælper hun overlevende armenere i flygtningelejren frem til sin død i 1935.

Det er spændende læsning. Dels indsigten i de historiske begivenheder, men også beskrivelsen af Karen Jeppes person er interessant. Hun drives af en indre kraft – et kald – som hendes slægtninge i Danmark ikke forstår. Ikke desto mindre vier hun hele sit liv til det armenske folk – særligt de udsatte armenske børn. 

Bogen er udgivet af Special-pædagogisk Forlag i "Greyline"-serien, som er tiltænkt overbygningen i folkeskolen, læsesvage voksne og kursister på sprogskoler.

Desværre tror jeg ikke, at bogens forside i brunlige nuancer vil appellere til unge læsere - en formidling af bogen vil være nødvendig. Men absolut anbefalelsesværdig!