I marts 2012 vistes på Danmarks Radio et spændende dokumentarprogram om en dreng med ADHD, som stoppede med sin medicin ved hjælp af dynamisk assessment. Nu er der en dansk bog om dynamisk assessment, hvor Reuven Feuersteins metode præsenteres. Målgruppen for bogen er primært psykologer, men lærere i folkeskolen kan også læse med og blive inspireret.

Feuersteins LPAD (Learning Propensity Assessment Device) er et træningsprogram til optræning af børns kognitive forudsætninger. Teorien har udgangspunktet, at hjernen er plastisk, og knytter dermed an til tidens fokus på neuropsykologi og -pædagogik. Sigtet er gennem testning at fastslå, hvor meget barnet kan lære. De test, der anvendes, er test, der er genkendelige inden for den traditionelle testning, og flere test udviklet af Feuerstein. Den traditionelle testnings fokus er dog at finde, hvad barnet ikke kan, og søge at kompensere for det gennem for eksempel specialpædagogiske tiltag. I dynamisk assessment bruges testene i stedet til at afdække elevens læringspotentiale. Udgangspunktet er, at barnet er kognitivt modificerbart.

Til at udvikle elevens læringspotentiale er der en mediator, som er en voksen testperson, som sikrer, at elevens læringspotentiale imødekommes. Så det nye i forhold til de almindelige test er, at testene bruges dynamisk af mediator. Hvis vi tager ”Rey-Osterrieth Complex Figure Test”, hvor en kompliceret tegning skal gengives, er det svært, når eleven ikke ved, hvad et rektangel er. Men her kan en mediator gå ind og give eleven geometriske begreber.

Feuersteins tanker ligger meget i tråd med den nyere bølge inden for psykologien, som blandt andet omhandler positiv psykologi, robusthed, styrkebaseret pædagogik og flowteori. Sigtet er at finde det, der giver mening, og det, eleven kan i forvejen.

Men det at få fokus på styrker kræver et paradigmeskifte i den måde, vi tænker læring på. Især den måde, vi tænker specialpædagogik og inklusion på, udfordres. Det normale er at kompensere, skærme for indtryk og nederlag. Men Feuerstein mener, at det er med til at fjerne udviklingsmulighederne, hvis vi skærmer eleven for meget. Læringspotentialet kan dermed forsvinde, og profetier om, hvad eleven ikke kan, kan blive selvopfyldende.

Bogen er velskrevet med en grundig indføring i emnet. Men er i forhold til en normal skoledag kompleks. For det kræver en uddannelse som mediator og tester. Så på den led kan bogen kun være til inspiration for skolelærere. Men med de briller på er bogen spændende læsning.