Det er altid svært at opfylde store ambitioner, og det lykkes da heller ikke helt i denne artikelsamling. For hvad er egentlig skolens praksis, og hvordan beskrives denne mangfoldighed, denne myriade af mennesker – lærere, ledere og elever, der alle har travlt - i praksis?

En måde at nærme sig praksis på – et kriterium for valg af indhold og perspektiv – kunne være nærhed og intimitet. Det ville betyde, at alle artikler skulle give læseren en følelse af at være ”tæt på” praksis. Det ville kræve mange eksempler som casebeskrivelser og lignende. Dem er der ikke mange af i denne bog. Som læser kommer man ikke tættere på skolens praksis, end det er set tidligere i denne genre, og det er ærgerligt.

Når det er sagt, er det alligevel en fin artikelsamling delt ind i fire dele. Første del handler om pædagogik, undervisning og læring. Her er fire artikler skrevet af Ove Korsgaard, Jørgen Christiansen, Rene B. Christiansen og Peter Wick. Jørgen Christiansens artikel om læringsbegrebet er glimrende og kan anbefales som introduktionsartikel til emnet for en bred skare af læsere. Her får vi gode beskrivelser af  behaviorisme, social indlæringsteori, kognition og konstruktivisme (Piaget og Gardner) og socialkonstruktivisme. Det er alt sammen med korte eksempler på, hvordan teorierne kunne give sig udslag i pædagogisk praksis, og knyttet sammen med aktuelle pædagogiske metoder, for eksempel klasseledelse og Cooperative Learning.

Anden del handler om skolens fag. Her er der valgt dansk, matematik og engelsk. Ud over de tre artikler er der en fjerde artikel: Skolens andre fag. Det er en interessant måde at vælge på, der minder om de senere regeringers måde at arbejde med væsentlighed på! Og der er vel efterhånden kun tre væsentlige fag i skolen? Da Anders Fogh Rasmussen var minister og ville have en skole i verdensklasse, var der dog fire områder. Artiklerne er gode nok hver for sig. Er kriteriet for valget af netop de tre fag hentet fra den nye modulopbyggede læreruddannelse, vil det dog være svært ikke at skuffe de lærerstuderende. Alle vil vel kun have et af de tre fag?

Bogens tredje del hedder "Tværgående temaer", her er der atikler om inklusion og AKT (adfærd, kontakt, trivsel) af Rasmus Alenkær, skole-hjem-samarbejde af Niels Kryger og evaluering af Claus Madsen. Niels Krygers artikel tager udgangspunkt i nyere forskning om emnet, og det er spændende. Der forskes ikke meget i emnet, på trods af at samarbejde mellem skole og hjem prioriteres højt i de officielle tekster om skolens praksis. Niels Kryger beskriver emnet ud fra tre rationaler: kompensationrationalet, konsensusrationalet og markedsrationalet. Det er glimrende og kan skabe perspektiv. Men er de primære læsere de lærerstuderende, har de ikke meget at bruge det til!

Bogens fjerde del hedder "Skolen i en opbrudstid". Her er der to artikler, en af Thomas Aastrup Rømer og en af Brian Degn Mårtensson. Thomas Aastrup Rømer skaber en systematik, man som læser kan bruge til at skabe orden i tidens uorden! Der er aktuelt to forskellige typer pædagogisk tænkning, de navngives som ”uren pædagogik” og ”ren pædagogik”. Den ”rene pædagogik" underdeles i to – så der er altså tre. Alle tre typer beskrives kort og klart. Det er fint, men hvem skal bruge systematikken og til hvad? Er det lærerstuderende, skal der skabes megen kontekst omkring artiklen for at skabe mening og sammenhæng.

Artikelsamlinger er en svær genre. Det virker, som om denne bog er et forsøg fra forlagets side på at ”have noget på hylderne” til den nye læreruddannelse, der kræver nye materialer, og det er da al ære værd.