"Det er jo lærernes arbejdsplads, pædagogerne træder ind på. Man kan ikke indføre pædagoger i skolen uden en socialiseringsproces. Og den kræver fx også, at sfo-lederne får en plads i skolens ledelse. Hvordan forestiller I jer, at det skal foregå?", spurgte en lokal sfo-leder.

Allan Baumann fra BUPL's hovedbestyrelse, dekan på det samfundsfaglige og pædagogiske fakultuet på Metropol Camilla Wang og skolechef i Randers Kommune Torben Bugge var indbudt for at fortælle om deres syn på, hvad pædagoger kan bidrage med i skolen, som det er tænkt i den nye folkeskolereform.

I Randers har man gennem de seneste 3 år haft pædagoger i skolen i 1.-3. klasse, som hjælper med AKT, inklusion og meget andet. Men Torben Bugge understregede, at der ligger et arbejde forude i at finde ud af, præcis hvad pædagogerne kan bidrage med, og hvordan det skal foregå i forhold til løn og arbejdstid.

"Jeg ved godt, at jeg får på puklen for at sige det, men lærernes arbejdstidsaftale har besværliggjort det her. Nu håber jeg, at vi kan finde ud af en bedre løsning. Men det betyder, at organisationerne skal finde en model, der gør pædagogerne attraktive for skolerne at ansætte", sagde han.

BUPL udskyder forhandlinger om skolepædagogernes arbejdstid

Allan Baumann fra BUPL mente, at man må sætte sig sammen og finde ud af, hvad der kan lade sig gøre for de penge der er, og så melde tilbage til politikerne, at hvis de vil have den løsning, de beskriver, så kræver det flere resurser.

"Pædagoger skal frem for alt ikke bare være billige lærere. Der er mange overlap mellem lærere og pædagoger, men vi skal også se på, præcis hvad det er, pædagoger kan, som lærere ikke kan. Lærerne er fx mere systematiske, mens pædagogerne har et andet syn på det sociale. Det kan der sagtens komme et fint samarbejde ud af, hvis man skaber de rigtige rammer for det".

Hvor er visionen?  

En tilhører ved forreste bord spurgte til, om det ikke bare bliver på lærernes præmisser, hvortil skolechef Torben Bugge henviste til skolereformen, hvor  der står, at det er læreren, der har det faglige ansvar, men læreren kan spørge pædagogen, hvad han eller hun kan bidrage med.

"Men bliver det ikke hurtigt en kamp mellem lærere og pædagoger? Jeg mangler en vision, som lærere og pædagoger kan underordne sig. Er der overhovedet en overordnet vision?", lød det fra en pædagog længere tilbage i teltet.

Det måtte Camilla Wang give hende ret i.

"Det er ærgerligt, hvis det her projekt bare bliver mere af det samme. Eller hvis det kun bliver defineret af, hvad lærere og pædagoger kan. Det skal jo helst tage udgangspunkt i børnene, og hvad de har brug for", svarede dekanen.

Allan Baumann forklarede, at der er forskel på lærernes og pædagogernes møde med eleverne. For med læreren er der altid den tredje faktor, som er læreplanen.

Det fik hovedstyrelsesmedlem i DLF, Regitze Flannov til at reagere fra tilhørerbordene.

"Bør man ikke tage udgangspunkt i, hvordan det gavner skolen at få pædagoger ind. Og jeg forstår ikke din pointe, Allan. Der er jo altid en undervisningsplan til stede i skolen - uanset om det er en pædagog eller lærer. Det bringer fordommen op i mig om, at pædagogerne bare vil hygge. Og så bliver jeg træt af at høre, at vi ikke skal have mere af det samme. Vel skal vi så - vi skal have meget mere af det, der fungerer i skolen. Og så også noget nyt", sagde hun.

Det fik Allan Baumann til at understrege, at han er helt med på, at pædagogerne er underlagt skolens formålsparagraf.

"Forskellen er bare, at læreren har et mere didaktisk blik på børnene, mens pædagogerne har et mere pædagogisk syn".