"En god sproglig ballast skal ruste de danske elever til livet ien globaliseret verden, der stiller nye og højere krav til, hvilkesproglige kompetencer der er nødvendige for at kunne klare sig påarbejdsmarkedet - både i Danmark og i udlandet"
Kilde: Det nye folkeskoleforlig
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Fremmedsprogene skal styrkes, hvis danske unge fremadrettet skal kunne begå sig i en global verden. Derfor skal eleverne ifølge den nye folkeskolereform have tidligere og mere undervisning i fremmedsprog.
Det nye er, at eleverne allerede starter med engelsk i 1. klasse, mens fransk/tysk bliver obligatorisk fra 5. klasse. Engelsk får samlet to timer mere - én lektion i 1. klasse og én lektion i 2. klasse, mens antallet af timer fra 3. til 9. klasse fortsætter som nu. Andet fremmedsprog (tysk eller fransk) får én lektion i 5. klasse og to i 6. klasse. Til gengæld ryger der en lektion i 8. og i 9. klasse, som betyder, at fagene reelt kun får én lektion ekstra over et skoleforløb.
Selv om der ikke er tale om mange flere timer, mener fagenes repræsentanter i Sproglærerforeningen, at tiltaget er overvejende positivt og et skridt i den rigtige retning.
Formand for engelsk: rigtig glad for de to ekstra lektioner "Vi synes bare, at det er så godt, at eleverne får lov til at starte på engelsk i 1. klasse, og vi er også meget glade for, at man tænker andet fremmedsprog ind tidligere. Meget af det eleverne lærer i ét af sprogfagene, dansk, engelsk, tysk eller fransk, kan de overføre til et af de andre. Grammatikken og metoderne ligner og ligger tæt op af hinanden, og det er en stor hjælp i elevernes tilegnelse af et fremmedsprog, når de opdager det", siger formanden for fagudvalget i engelsk, Aase Lomholt Thomsen.
For sit eget fags vedkommende hæfter hun sig især ved, at en tidlig indsats i engelsk er godt for de børn, der ikke leger med sproget i dagligdagen.
"Legen styrker en mere autentisk udtale. Nogen bliver bedre og andre får en chance for at blive trygge i sproget via rim og remser. Noget, mange børn i 3. klasse synes er barnligt, men som man ikke skal undervurdere betydningen af. Hvis eleverne starter med at møde engelsk i formel form, er der risiko for at de knækker ryggen".
Frygter, engelsktimerne gives til dansklæreren
Af samme årsag fremhæver Aase Lomholt Thomsen også, at lærernes kompetencer skal være i orden. Hun frygter, at den ene time i 1. og 2. klasse ender med at blive tildelt til en dansklærer uden den rette faglige indsigt i faget.
"Vi synes i forvejen, at vi er gode til engelsk, men hvis vi skal leve op til de globale krav, er der behov for at vi bliver rigtig gode. Derfor nytter det heller ikke noget, at man sætter en lærer til at undervise i engelsk i indskolingen, hvis pågældende ikke er kvalificeret til at løfte opgaven".
Giver med den ene hånd og tager med den anden Tysklærerne i både Sproglærerforeningen og Tysklærerforeningen er også glade, men dog mere afdæmpede i deres begejstring af tyskfagets timefordeling.
"Min første reaktion var et højt hurra, men da jeg fik tid til at nærlæse reformen og så, at timeantallet reduceres med en lektion i 8. og en lektion i 9. klasse, forsvandt en del af glæden. Det er rigtig godt, at faget starter i 5. klasse, men det er rigtig skidt, at der forsvinder timer i udskolingen. Jeg kan godt blive bekymret for, om vi når det, vi skal nå", siger formanden for det tyske fagudvalg i sproglærerforeningen, Jytte Lund.
"9. klasse er et meget travlt år, hvor eleverne jævnligt afbrydes i et kontinuerlig læringsforløb på grund af praktik og projektforløb", tilføjer formand for Tysklærerforeningen Flemming Nygaard.
"Og så er tre timer altså ikke meget, hvis eleverne skal opfylde målene til folkeskolens afgangsprøve i tysk og samtidig gøres studieparate. Da hjælper det ikke, at man har haft tysk fra 5.klasse."
Hellere brede timerne ud end et koncentrat i udskolingen
Leon Aktor, formand for Fransk Fagudvalg i Sproglærerforeningen, deler ikke helt tysklærernes bekymring. Han ser hellere, at timerne bredes ud over flere klassetrin, end at de ligger koncentreret på 7., 8. og 9. klassetrin.
"Det har hele tiden været et stort ønske, at eleverne starter tidligere på andet fremmedsprog. Vi ville selvfølgelig gerne have flere timer, men det er langt mere effektivt med færre timer over en længere periode, end mange timer på samme tid", fastslår Leon Aktor og tilføjer:
"Et andet problem ved at blive introduceret for et nyt sprog så sent som i 7. klasse er, at eleverne er fyldt op med mange andre ting, der følger alderen. Der sker meget med dem på det tidspunkt, og det kan være svært at trænge igennem med et nyt fag, der kræver målrettet og solidt arbejde. Eleverne på mellemtrinnet er i almindelighed nemme at motivere. De er mere nysgerrige og sprudlende, og det er lettere at fange og fastholde deres opmærksomhed".
Samtidig er Leon Aktor tilfreds med, at andet fremmedsprog nu bliver obligatorisk. Han er positivt overrasket over beslutningen og håber, at det kan modvirke en tendens til frafald i både tysk og fransk.
"Andelen af elever, der vælger andet fremmedsprog fra, er vokset. I dag går op mod hver femte elev ud af folkeskolen med engelsk som eneste sprogfag på afgangsbeviset".
Leon Aktor er især glad for, at man ved at gøre tysk eller fransk obligatorisk, fratager eleverne ansvaret for at vælge andet fremmedsprog fra - samtidig med at de fortsat har et valg: tysk eller fransk.
Elevernes engagement følger lærerens engagement
Ligesom engelsk-formanden fremhæver rim og rytmer som metode til at styrke elevernes intonation og sprogrytme, tror Flemming Nygaard også, at undervisningen i tysk på 5. og 6. klassetrin bliver mere musisk-kreativ.
"I 5. klasse kan man fortsat lokke eleverne med ud på gulvet. De har ikke noget i mod at synge og dramatisere tysk, hvor man i 7. klasse er mere bornert ved den form for undervisning".
Uanset hvordan skolerne finder ud af at tilrettelægge undervisningen, understreger Flemming Nygaard, at den lærer, der varetager undervisningen, skal forstå og formidle faget til eleverne, så de fastholder interessen og ikke senere vælger det fra.
"Elevernes engagement er proportional med lærerens engagement", siger han og glæder sig sammen med Jytte Lund over, at aftalen indebærer en opkvalificering af lærerne, så de får linjefagsniveau i de fag, de underviser i.
Jytte Lund tror ikke, at særligt mange af de tysklærere, skolerne har i dag, kan gribe af egen erfaring fra undervisningen i 7. klasse og overføre den til 5. klasse. Det gør Leon Aktor heller ikke.
"De materialer, der findes til 7. klasse, er af en helt anden kaliber, end hvad en 5. klasse har brug for. Det er godt, at andet fremmedsprog har fået flere timer og starter i 5. klasse, men når det så er sagt, ligger der et stort arbejde og venter forude. Der bør sættes tid af til at gennemføre ændringerne, det er ikke noget, man bare lige gør. Lærerne, materialerne og pædagogikken skal være klar, før eleverne får det fulde udbytte af undervisningen".
