Forfatteren vil slå et slag for vigtigheden af at tage en uddannelse. Han peger på en række områder og opfattelser i vort samfund, som han mener står i vejen for unge menneskers succes på uddannelsesområdet i dag. Det drejer sig om forårets brandvarme emner: Uddannelseshierarkiet, der gør gymnasiet til det fineste og håndværksuddannelserne til en skraldespand. Myten om UU-vejledernes (Ungdommens Uddannelsesvejledning) bevidstløshed, de kan kun se gymnasiet, fordi de selv kommer derfra. Opgradering af uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen i folkeskolen, så de unge lærer noget mere om den danske model. Adgangsprøver til de tekniske skoler. Overkvalificering af arbejdskraften ved at anspore til boglige uddannelser og derfor den stigende akademisering af hele uddannelsessystemet. Forståelsen af Danmark som både et videns- og et produktionssamfund. De manglende praktikpladser til unge og håbet om den ny praktikaftales succes. Og endelig spørgsmålet om efter- og videreuddannelse som et absolut must, hvis Danmark skal bestå. Undervisningsministeren er meget present undervejs.

Bogens skabelon er: Forfatteren fremsætter en ”sandhed”, for eksempel at eleverne ved for lidt om arbejdsmarkedet og den danske model, hvorefter det postulat underbygges af en række udsagn fra politikere, erhvervsfolk, organisationsfolk, skolefolk og elever. Christine Antorini optræder igen og igen på siderne, og uenighed er der ikke meget af.

Forfatteren er freelancejournalist med en broget uddannelsesbaggrund. Hans overbevisning om vigtigheden af formel uddannelse kommer frem i et personligt afsnit, der fortæller om hans eget lidet målrettede uddannelsesforløb. Bogen er udgivet på eget forlag og har fået støtte af en lokalafdeling af 3F. Lokalformanden har skrevet forordet og erklærer sig enig i forfatterens meninger.

Bogens hovedbudskaber er, at uddannelse er vigtigt, uddannelse gør en forskel, og den danske model er en grundpille i samfundet, som skal forsvares af politikere og fagforeningsfolk. Pointer, der er på dagsordenen hver dag, men også er til debat.

Men der føres ikke videnskabeligt belæg for udsagnene. Bogen er skrevet uden henvisninger til andres udgivelser, ligesom der ikke er en eneste fodnote, så det er svært at kontrollere, hvad der er myter, postulater eller sandheder. Men der citeres flittigt fra det meningsdannende segment.

Bogen vil næppe bringe 9. klasse diskussionslystent frem på stolekanten, men i et aktualitetsperspektiv kan bogens og dagspressens behandling af temaerne benyttes i et kritisk aktuelt undervisningsforløb.