Christine Antorini har erklæret tænkepause indtil på tirsdag.
Foto: Esben Christensen
Lektiehjælp ved at spænde ben for reformen
Opdateret: De konservative vil ikke være med til det obligatoriske tilbud om lektiehjælp i skoletiden, derfor har ministeren i dag set sig nødsaget til en tage en tænkepause i reformforhandlingerne. Pausen varer indtil torsdag.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De Konservative vil ikke være med til det udvidede timetal på 35 timer for alle elever fra 4. klasse. Lidt efter klokken 15 blev der i dag erklæret "tænkepause" i forhandlingerne om folkeskolereformen. Konkret er det den obligatoriske lektiehjælp i undervisningstiden, der skiller parterne.
"Vi har afvist ministerens og regeringens forslag. Fordi de vil have 35 timer efter 4. klasse. Det indebærer, at man er tvunget til at blive på skolen og lave sine lektier sammen med en pædagog. I stedet for at gå hjem, hvis man hellere vil det", siger den konservative formand Lars Barfoed til folkeskolen.dk.
Anders Bondo: Drop niveaudeling og fleksibel skole
For ham handler det om børnenes personlige frihed.
"Vi ønsker ikke sådan et statsligt diktat. Vi ønsker at familierne og børnene selv har frihed til at bestemme. Alle børn, både dem der har let ved det, og dem der har svært ved det, skal have tilbud om lektiehjælp. Så man kan være henne i skolen, hvis man synes det er en god ramme at sidde i, hvor der er ro, kammerater og en voksen, der kan hjælpe. Tilbuddet skal være obligatorisk. Men det er ikke et tilbud, hvis man ikke kan sige nej - så er det et diktat. Man skal have mulighed for at sige nej. Og tage hjem og lave sine lektier derhjemme, hvis man hellere vil det", siger Lars Barfoed.
Forkert tilgang På et samråd tirsdag den 21. maj, fortalte børne- og undervisningsminister Christine Antorini, at særligt begavede børn, for eksempel kan have talentforløb, hvis de ikke har brug for lektiehjælp.
Hvorfor er den model umulig at sluge?
"Det synes jeg, er en helt forkert tilgang til det. Hvis man siger, det er frivilligt men hvis man ikke tager imod det, så skal man lave noget andet. på. Derfor mener jeg, at lektiecafeer skal være efter skoletid. Så kan både dem, der har meget brug for det, og dem der egentlig også kunne klare sig uden benytte sig af det eller lave være", siger Lars Barfoed..
Er det så vigtigt for jer, at det kan blokere for en aftale?
"Det er derfor ministeren har sendt os hjem. Og det er lige nøjagtigt det, der gør, at man får en skoledag på 35 timer om ugen fra 4. til 9. klasse - og det, synes vi, er alt for meget", siger Lars Barfoed.
Alle skal gøre sig umage Børne- og undervisningsminister Christine Antorini tror på et forlig.
"Jeg tror, at hvis alle gør sig umage her til sidst, så kan vi også nå i mål. Men jeg har bedt om en tænkepause, fordi vi er så tæt på målstregen, og det er svært, når nogen siger, at det obligatoriske tilbud om lektiehjælp ikke skal være med til at løfte fagligheden", sagde Christine Antorini til de samlede journalister udenfor ministeriet.
"Det er sådan, at alle skoler skal tilbyde muligheden for at lave lektier i løbet af skoledagen. Det skal selvfølgelig være sådan at de børn, der ikke har brug for at lave lektier får andre tilbud om faglig fordybelse. Det er hele ideen at vi får en skole med flere og anderledes timer. Hvor de fagligt stærke kan arbejde med faglig fordybelse på deres niveau", fortsatte ministeren.
Opdateret kl 16.31: Oprindelig rubrik: "Tænkepause i skolereformforhandlingerne"