Anmeldelse

Klasseledelse i praksis

Udmærket værktøj til klasseledelse

Bogen er praksis- og handlingsorienteret, men giver ikke dybere indsigt i teorierne bag anvisningerne. Derfor fremstår den af og til mere skråsikker, end den kan bære, men kan man leve med det, er den faktisk udmærket.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette er i bogstaveligste forstand en praktisk håndbog med klasseledelse som omdrejningspunkt. Bogen angiver – og foregiver - sikker viden om god klasseledelse.

Fakta:

Titel: Klasseledelse i praksis

Forfatter: Søs Rask Andresen, Nanna Paarup

ISBN: 9788777068737

Pris: 278

Sider: 180

Forlag: Dansk Psykologisk Forlag

Den foreslåede praksis og de korte begrundelser herfor refererer til en lang række teorier inden for området "positiv psykologi" – i forhold til både lærer-elev-relationen og lærerens arbejde med og kontrol over sig selv og sin egen krop. Som sådan giver bogen et fint, bredt kendskab til denne forståelsesramme og de mulige handlemønste, denne kan give for læreres ledelse i klasserummet.

Som titlen antyder, og som forfatterne også selv begrunder i bogen, er den egnet som en værktøjskasse – ikke som en dybere indsigt i de teorier, der ligger bag bogens anvisninger. Hertil må det anbefales, at lærere og  lærerstuderende finder andre teoretiske referencer. I hvert af bogens kapitler findes gode henvisninger til netop dette.

Forfatterne har bestræbt sig på at formidle konkrete handlinger og begrundelser herfor på en måde, som får disse til at fremstå som "sikker viden". Eksempelvis henvises der til den meget kendte forestilling, at det er muligt - med præcise procenttal - at opregne, hvor meget mennesker lærer ved forskellige typer af aktiviteter. For eksempel at man lærer dobbelt så meget via det, man hører, i forhold til det, man læser. Jeg tvivler på, at der findes videnskabeligt belæg for den slags procentmodeller. Men meningen er sikkert god nok.

Som forfatterne skriver: ”Den, der arbejder, er den, der lærer”. Når værktøjskassen bliver meget konkret, får den, i anmelderens hoved (og krop), visse steder karakter af en blanding af undervisningskendskab, terapi og hypnose. Som indledning til et forslag om en god opstart af en time står der for eksempel: ”Forestil dig, at det er dagens første lektion. Du er i klassen som den første. Det er dit domæne”.

Trods denne stedvis specielle sprogbrug giver bogen mange gode konkrete forslag, også til rytmer og rutiner, som kan skabe betingelser for et trygt undervisningsmiljø i klassen. Det er en fin, praktisk, brugbar bog, hvis anvisninger dog også må forudsætte lærerens merviden, vilje og gode arbejdvilkår for at få gennemslagskraft i skolens hverdag.