Forhandlingerne om regeringens folkeskolereformudspil, "Gør en god skole bedre" er i sit slutspil. Især har den såkaldte aktivitetstid været omdiskuteret. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er skeptiske over for begrebet.

Slutspurt: Aktivitetstimerne er på vej ud af skolereformen

Liberal Alliance, der godt nok ikke er med i folkeskoleforliget og derfor ikke er med til at forhandle reformen, har udfordret begrebet ved at indkalde til samråd om aktivitetstiden set i forhold til SFI rapporten "Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen". (Der er endnu ikke en dato på samrådet, men læs spørgsmålet via linket til højre for artiklen.)

Også Dansk Folkepartis børne- og undervisningsordfører Alex Ahrendtsen har læst SFI-rapporten, og han har bedt ministeren forholde sig mere generelt til rapporten.

"Hvordan vil ministeren indarbejde SFI's konklusioner fra rapporten »Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen« i folkeskolereformen", spørger Alex Ahrendtsen.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini(S) svarer:

"Et vigtigt element i regeringens folkeskoleudspil er et kompetenceløft med kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og skoleledere, et korps af læringskonsulenter, et ressourcecenter, en vidensportal og et udviklingsprogram for folkeskolen. Det skal bidrage til, at udviklingen i folkeskolen i langt højere grad baserer sig på viden om, hvad der virker, herunder at forskningsresultater i den nævnte rapport bringes i anvendelse", skriver ministeren. Hun uddyber, at der for eksempel kunne være fokus på øget klasserumsledelse.

Liberal Alliance indkalder til samråd om SFI-rapport

Godt social miljø er vigtigt

Herefter redegør ministeren for, hvor hun ser sammenhæng mellem reformudspillet og SFI-rapporten:

"De fleste af rapportens resultater understøtter den internationale forskning, som også har været en del af grundlaget for regeringens udspil til et fagligt løft i folkeskolen for alle elever. Rapporten viser eksempelvis, at elever i klasser med mere effektiv undervisningstid har bedre faglige resultater, og at jo mere tid elever med svagere socioøkonomisk baggrund bruger på at lave lektier, desto bedre klarer de sig. Det resultat giver god mening, fordi elever med svag socioøkonomisk status generelt må arbejde hårdere for at tilegne sig skolens kultur og mål, og at afkastet derfor også er større, når de yder en ekstra indsats. Rapporten peger også på betydningen af, at eleverne har et godt socialt miljø i deres klasser med gode sociale relationer mellem eleverne indbyrdes og mellem lærer og elever med disciplin, opmærksomhed og respekt".

Ny rapport: Elever klarer sig bedst med tydelige faglige rammer

Brug forskningen forsigt Den længere skoledag kræver et udvidet fokus på samarbejdet mellem lærere og pædagoger:

"Rapportens resultater peger samtidig på en række forhold, som vi skal være opmærksomme på i forhold til at sikre, at den udvidede skoledag målrettet anvendes til at give et fagligt løft. Vi skal således have fokus på den effektive anvendelse af tiden i den sammenhængende skoledag. Ligesom at rapporten peger på betydningen af en stærk, tydelig faglig rammesætning og konsekvent klasserumsledelse i forhold til elevernes faglige præstationer. Det sætter blandt andet fokus på betydningen af et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger og på, at aktiviteterne og undervisningen i den sammenhængende skoledag skal leve op til folkeskolens formål, understøtte de faglige mål og varieres, så de svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger", skriver ministeren.

Endelig slår hun fast, at selvom udviklingen af skolen i højere grad skal baseres på forskningen, så skal det ikke være endimensionalt:

"Samtidig skal vi anvende forskningsresultater med forsigtighed. I forhold til den nævnte undersøgelse skal vi være opmærksomme på, at folkeskolens formål er bredere end de faglige resultater målt ved elevernes karakterer ved folkeskolens afsluttende prøver i dansk og matematik".