Det kan være svært at navigere i den store strøm af informationer om lærerkonflikten, der for tiden kører i medierne. Her er tre historier, der viste sig at være mere fup end faka.

DR2-programmet Detektor tog i går fat i påstanden om, at lærerkonflikten skulle være den største lockout i dansk historie. Påstanden har været bragt i flere forskellige medier, som dog ikke har kunnet blive enige om, hvor mange lærere, der var lockoutede. Der er lydt tal på både 60.000 og 69.000. Ifølge Detektor er det korrekte antal af lockoutede derimod på omkring 54.000. Ingen af de tal er høje nok til at udgøre den største lockout i Danmarkshistorien, fortæller Detektor i deres udsendelse fra den 4. april.

Ved at grave i historiebøgerne, fandt Detektor frem til, at der i 1973 var lockout af 105.000 personer i forskellige private faggrupper, og at der i 1936 var en lockout, der omfattede 96.000. Rekordhistorien stammer fra en artikel bragt i Politiken d. 28. marts, hvor en hovedkilde bliver citeret for at tro, at der er tale om den største lockout nogensinde.

"Efter at I har kontaktet os, så har vi selvfølgelig faktatjekket det, og kan jo se, at det er en fejl, så derfor har vi været ude og rette det", siger Annemette Svane, chefredaktør på Politiken, til Detektor.

Fortalelse fra Anders Bondo Detektor på P1 har i samme omgang kastet sig over endnu en usandhed fra lærerverdenen. Denne gang er det DLF-formand Anders Bondo, der i DR-magasinet "Hos Clement" udtaler:

"I de to målinger, som er lavet efter aftalen, er elevernes resultater løftet. Og sjovt nok satte hverken Danmarks Radio eller nogle andre det op som en overskrift, at vi ligger blandt de fem bedste i naturfag og lidt under i matematik", sagde han i studiet tirsdags.

Forskere: Danske elever i 4. klasse læser i top 5

Detektor har imidlertid fundet frem til, at Danmark kun ligger på en 16. plads i natur/teknik og en 13. plads i matematik. Til det svarer Anders Bondo, at han egentlige mente, at danske elever var i top fem i læsning, og at det er gået fremad i både matematik og naturfag.

Forskel på lektioner og timer Den tredje usandhed blev opdaget af en aarhusiansk lærer. Hun undrede sig over et indslag i et debatprogram på Tv2 kaldet "Vores skole - lukket", hvor tv-værten bruger en 5. klasses elevs skoleskema som eksempel på, hvordan hverdagen er for 5. klasseselever nu, og hvordan den bliver med regeringens folkeskoleudspil. I omregningen glemmer Tv2 dog at gøre opmærksom på, at regeringens foreslåede 35 lektioner er af 45 minutters varighed, mens den pågældende elevs timer er af 60 minutters varighed. Derfor er forskellen mellem de to skoleskemaer slet ikke så stor, som indslaget giver udtryk for. Hvis man omregner elevens skoleskema til  45 minutters-lektioner, så har eleven faktisk en skoleuge på 26,6 lektioner og ikke 20 "timer", sådan som Tv2 oplyser.

Læreren har efterfølgende rettet henvendelse til Tv2, som er i gang med at behandle klagen.