Ifølge Bruner er læring en personlig og aktiv udforskningsproces, som foregår gennem tre faser: den første enaktive fase, hvor udvikling foregår gennem leg med ting/genstande, til den anden ikoniske fase, hvor udvikling foregår gennem erfaringsbaserede mentale billeder/hukommelse, til den tredje symbolske fase, hvor barnet kan bruge symbolsystemer til at tænke abstrakt om verden omkring sig.

Pædagogens og lærerens rolle er at hjælpe og støtte barnet så tilpasset som muligt – i forhold til netop disse tre faser. Denne hjælp kalder Bruner for "stilladsering". Bogen viser, hvordan Bruner, inspireret af blandt andre Piaget, forestiller sig denne stilladsering som en spiralformet læring.

Ifølge dette børne- og læringssyn kan ethvert barn lære om ethvert emne, hvis blot undervisningen bevæger sig fra noget demonstrerende og konkret til en stadig mere abstrakt tænkning. Dog skal abstrakt tænkning i Bruners teori ikke forstås som en ren fornufts- og logikstyret udvikling. Den egentlige dannelsesvirkning af undervisningen er hos Bruner altid forbundet med et narrativt aspekt, hvor fortælling og skabelse af historier er en central del.

Også det narrative aspekt må tolkes ind i en spiralformet udviklingstænkning. Bogens teoretiske del og praktiske eksempler er hovedsagelig skrevet ind i pædagogens arbejde, men giver også eksempler og et enkelt kapitel, som henvender sig direkte til lærerens arbejde.

Uanset dette er bogen særdeles velskrevet, let tilgængelig og så godt besat med praktiske eksempler, at enhver pædagog og lærer kan finde næring til fornyede overvejelser om børns udvikling. Både kritiske overvejelser i forhold til den praksis, børn bliver udsat for i vores forskellige instituioner – og konstruktive tanker og ideer til andre pædagogiske veje. En rigtig god introduktion til Bruner!