I serien "Gyldendal Viden" er udkommet to hæfter på hver 30 sider med højaktuelle emner, der kan give anledning til bevidstgørende undervisningsforløb og ikke mindst debat i klassen.

Begge emnehæfter består af ni kapitler, der hver er forsynet med små faktabokse, og bagerst i hæfterne er der forslag til at komme mere i dybden med emnerne. 

Hæfterne kan klart anbefales som appetitvækkere til et længerevarende tema- eller projektarbejde. Omend hæfterne er korte, er der tale om et meget koncentreret emnevalg i kapitlerne.

"Alt er foreløbigt" hedder et delafsnit i "Sociale medier". Dette hæftes styrke er, at det kan være med til at bevidstgøre eleverne om udviklingen af vort sprogbrug og de nye ord og begreber, som hele tiden dukker op. Man må håbe, at eleverne får øjnene op for, at denne udvikling giver ringe mulighed for tid til eftertanke og refleksion, når der hele tiden skal være fokus på et eller andet. Ordet fokus er lige nu et af de mest anvendte ord i skrift og tale.

Wikipedia nævnes som banebryder for den nye forestilling, man har fået om opslagsværker og "retten" til at skrive sin personlige mening, i modsætning til, som det nævnes, de trykte medier, hvor journalister holder sig til kendsgerningerne. Gad vide, hvorfor der så er forskel på for eksempel Politiken og Berlingske?

Det havde dog været velgørende, hvis der havde været et selvstændigt kapitel, der omhandlede de problemer, der opstår omkring vederhæftigheden i blandt andet Wikipedias artikler og om mobning og misbrug af nettet - ikke mindst set i lyset af den netchikane, der netop har været oppe, den såkaldte facerape, hvor to drenge er idømt bøder for at forfalske facebookprofiler.

Det andet hæfte "Familien" omhandler ligeledes et om ikke kontroversielt så dog højaktuelt emne, nemlig familiemønstrets udvikling. Og der lægges direkte ud med et foto af Anne Linnet, hendes kone Tessa og deres nyfødte datter Isolde. I faktaboksen stilles blandt andet spørgsmålet, om familien er blevet overflødig, og hvordan det nye familiemønster påvirker vores normer.

Herefter følger en række absolut relevante kapitler, der alle uvægerligt vil vække debat. Men jeg savner et kapitel, der går mere i dybden med den problematik, der opstår/kan opstå, hvis og når et sæddonorbarn ikke kender sit fædrene ophav.

Begge hæfter kan anbefales til brug i overbygningen.