Fællesskab er et plusord. Fællesskaber er forskellige. Der er skæbnefællesskaber, tvangsfællesskaber, valgfællesskaber og sikkert flere andre. Grundskoleårenes skæbnefællesskab afløses af valgfællesskaber i ungdoms- og voksenlivet. Undervejs kan sågar tvangsfællesskaber opleves, såsom kurser ved jobcentrene og uddannelsesstart på grund af et uddannelsespålæg. Imidlertid er der ifølge forfatterne her altid en positiv kerne i fællesskaberne, nemlig en resursemængde og -bredde, der kan omsættes positivt i vejledningsforløb, hvis vejlederen vælger at gå ind i fællesskabet og arbejde der. Det kollektive udgangspunkt er vigtigt, men ikke kun som gruppevejledning. Ved gruppevejledning har der forud fundet en selektion sted. I fællesskabet er det en åben tilgang, der kan føre til vejledning til gavn for den enkelte deltagers egen situation og eventuelle valg af uddannelse.

Denne forståelse af fællesskabets muligheder har tidligere været beskrevet. Denne bog lover at give teori og metode til at gå i gang med kollektive vejledningsformer. Bogens målgruppe er vejledere i alle sektorer, der beskæftiger sig med vejledning af unge og voksne.

Bogen tager udgangspunkt i vejledningsområdets begreber, metoder og aktiviteter. Der fokuseres på erfaring og læring ved vejledning. Det teoretiske grundlag hviler på kritisk psykologi og virksomhedsteori. Fællesskab er her et hovedbegreb, og centralt står vigtigheden af at deltage i fællesskaber, og at læring sker gennem erfaringer. Konkrete forløb på en teknisk skole og i et UU-center (Ungdommens Uddannelsesvejledning) beskrives og giver ordene kød og blod.

Omdrejningspunkt i bogen er en pædagogisk model for organisering af vejledning: Se muligheden for at skabe et forløb, overvej vejlederens synlighed, undersøg fællesskabets potentialer, vælg aktiviteter, planlæg og udfør dem og dokumenter og evaluer til slut. Alt beskrives udførligt med anvisninger.

Fællesskabets og gruppevejledningens iboende muligheder betones ved at vise fem tilgange til gruppevejledning. Her udlægges den erfaringsbaserede, den narrative, den filosofiske, den systemiske og den strukturerede gruppevejledning. Vejlederen kan så vælge eller eklektisk sammensætte sit forløb. Hertil kommer de mere traditionelle overvejelser over gruppesammensætning, gruppestørrelse og vejlederkompetencer. Et afsluttende afsnit betoner vigtigheden af at medtænke etik og fortrolighed, så deltagere og vejledere kan komme igennem med den omsorg og værdighed, et menneskeligt møde altid kalder på.

Forfatterne vil udfolde muligheder og mindske barrierer for vejlederens arbejde med kollektive vejledningsformer, skriver de – og det når de med denne udgivelse. Bogen er vigtig for de vejledere, der gerne ser muligheden for at få det individuelle til at blomstre i samklang med forståelsen af at tilhøre et fællesskab – på godt og ondt. Specielt i en X-faktortid kan det være vigtigt at forstå, at under overfladen hænger øerne sammen.