Hvad skal der til for at åbne eleverne for ældre tekster i danskundervisningen? Spørgsmålet er særdeles relevant, for tekster af de fleste kanoniserede forfattere er ikke blot sprogligt svære, deres tema kan være nærmest umuligt at forholde sig til for moderne unge, som endnu ikke er vant til at forholde sig til mentalitetshistorie. At en ung kvinde ikke kan bryde ud af et ulykkeligt ægteskab og gifte sig med den, hun elsker, virker uforståeligt i vore dage.

Thomas Illum Hansen giver i denne bog sit begrundede bud på en tilgang til en sprog- og litteraturundervisning i et samfund, der stiller stadig større krav til tekst- og informationskompetencer. Metoden kalder han kognitiv litteraturdidaktik, og den går kort fortalt ud på, at man må skabe en kognitiv kobling mellem tekst, elever, lærer og kontekst i undervisningen. Teksten er et produkt af en anden tid end den unge læsers egen, og det betyder, at eleverne må sættes i stand til at læse en tekst ud fra en relativ tids- og tekstopfattelse. Naturligvis er der grænser for, hvor megen baggrundsviden eleven kan tilegne sig, før han eller hun kan forstå en ældre tekst, og det er heller ikke nødvendigt, understreger forfatteren. Men man må ”være i stand til at reflektere over, hvad man ikke ved, og bruge denne ikke-viden som udgangspunkt for en produktiv vekselvirkning, hvor man indhenter, anvender og vurderer relevansen af baggrundsviden”, skriver han. Hvordan man kan bringe eleverne dertil, giver han nogle gode og anvendelige eksempler på.

Læsning af kanonlitteratur er foreskrevet i Fælles Mål, men det er ikke bare gjort med det. I en kortfattet analyse af rapporten fra kanonudvalget, der kom i 2004, ser Thomas Illum flere forskellige typer begrundelser for at læse den ældre litteratur. Disse begrundelser opstiller han i 15 punkter, som kan danne udgangspunkt for diskussioner i fagteamet, når de konkrete undervisningsforløb skal fastlægges. Men det er ikke en afkrydsningsliste. Begrundelser, som at arbejdet med litteratur i skolen ”skaber empatiske, tolerante og demokratiske elever” eller ”åbner for almene, eksistentielle problemstillinger”, er ikke så ligetil at håndtere. Forfatteren anvender Klafkis dannelseskategorier til i nogen grad at rede trådene ud.

I afsnittet om den kognitive sprogteori, der er afsættet for den foreslåede didaktik, redegør han for den nyeste forskning inden for denne gren af sprogvidenskaben. Det er nok et kapitel, der skal læses nogle gange, men umagen belønnes med en indsigt i tænkningens former – en indsigt, der kan hjælpe læreren med at forstå, hvordan eleverne opfatter ældre sproglige og sociale fænomener, som de møder i teksterne. Han opfordrer til en større brug af sproglig analyse i tekstarbejdet – en metode, han finder noget forsømt, og det er synd. For den litterære tekst indeholder en bestemt sprogbrug, som trækker bestemte erfaringsskemaer ind i teksten. De grammatiske mønstre er nemlig med til at styre læserens opmærksomhed i forhold til figurernes placering i forhold til baggrunden, vekselvirkningen mellem forskellige kræfter i teksten og fortællerpositionen.

Der er ganske mange begreber at holde styr på i denne bog, men arbejdet med den er umagen værd. Forfatteren tilbyder en indsigt, der giver dansklæreren en større forståelse af elevernes tanker om teksterne. Og i de valgte praktiske eksempler viser han, hvordan det kan gøres. Fortrinlig og anvendelig teoribog for dansklærere og lærerteam.