Bogen er skrevet af fire norske professorer, oversat til dansk og bearbejdet af Ole Hansen fra Aalborg Universitet. Den er den første af to planlagte bøger, der ifølge Ole Hansens forord er tænkt som grundbøger i den nye læreruddannelse, der påbegyndes ved professionshøjskolerne i 2013. Betegnelsen ”Pædagogik og lærerfaglighed” er indeholdt i bogens undertitel og er samtidig et nyt navn på dele af det pædagogiske fagområde i den kommende læreruddannelsesbekendtgørelse. Bogen er i Norge udgivet i 2009 og er bredere i sit sigte end målgruppen lærerstuderende.

Bogens indledning handler især om læring og viden. Der opereres med forskningsbaseret viden, tilpasning til praksis og professionsviden. Der følges op med tre store kapitler: Det første om socialisering (at vokse ind i samfundet), det andet om eleven som aktør (den enkelte) og det tredje om det skolepolitiske formål - en skole for alle. Fremstillingen er klar og forståelig og bevæger sig på flere planer og med en systemisk tænkning som grundlag. En smagsprøve på både klarhed og niveau om inklusion kunne måske få en anmeldelseslæser til at gå videre:

”I perioden med fokus på integration handlede det i høj grad om at give grupper, som tidligere havde været opfattet som ekskluderede, adgang til fællesskabet. Inklusion drejer sig snarere om en kvalitativ udvikling og udvidelse af fællesskabet, så alle oplever, at de har en retmæssig plads i fællesskabet og er med til at bidrage til udviklingen af det. Det vil sige, at man med begrebet inklusion forsøger at opnå flere ting på en gang. Lidt forenklet kan vi måske sige, at mens integration i høj grad var et spørgsmål om retfærdighed og rettigheder, handler inklusion om en mere omfattende mentalitets- og kulturændring, som får store konsekvenser for skolens pædagogiske praksis. I en inkluderende skole, hvor 'alle' er specielle, tvinges skolerne til at skabe et pædagogisk indhold i det uklare begreb undervisningsdifferentiering” (side 95).

Efter det skolepolitiske kapitel følger syv kapitler, der alle har ”læring” med i overskriften. Begrebet læring belyses her ud fra forskelligt teorigrundlag: kognitive og biologiske perspektiver, sociokulturelle perspektiver, social-kognitive perspektiver og systemteoretiske perspektiver og motivation.

Gennem hele teksten er der perspektiveringer i forhold til historik og referencer til forskning og teori i overensstemmelse med tidens evidenskrav, men der står også: ”Ingen teori kan alene svare på, hvorfor nogle børn og unge har let ved at lære, mens andre må kæmpe”.