I søndagens udgave af Berlingske var økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) ude og kritisere lærerne for at gøre skolereformen til en del af deres faglige kamp med KL. Vestagers udmelding blev støttet af børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) - der sagde, at hun er" fuldstændig enig med Margrethe".

Folkeskolereformens væsentligste ændring er et løft af timetallet på alle alderstrin, så eleverne i 1.-3. klasse skal i skole 30 timer, mens 4.-7. klasse skal gå i skole 35 timer og de ældste elever skal gå 37 timer i skole.

Der er afsat 4 milliarder kroner til reformen fra 2014 - 2020 - men de penge er ikke tænkt som et tilskud til den daglige drift. Regningen for de ekstra undervisningstimer ender derimod hos kommunerne. Og kommunerne sender den videre til lærerne, som skal undervise mere for de samme penge. De kan ikke få dækket det nye timetal med den gældende arbejdstidsaftale. Dermed er skolereformens væsentligste tiltag direkte afhængig af en ny arbejdstidsaftale mellem lærerne, repræsenteret af Lærernes Centralorganisation (LC - som også DLF er en del af) på den ene side. Og kommunerne repræsenteret ved KL på den anden side.

Milliarder i skolereformen er gamle penge

10 millioner lektioner Den sammenhæng er ikke en myte, tværtimod er den både skrevet skriftligt og mundligt anerkendt af regeringen.

I et skriftligt svar på et spørgsmål stillet af Enhedslisten skriver Christine Antorini:

At reformen på landsplan vil betyde 1,5 millioner ekstra undervisningstimer - eller to millioner ekstra lektioner, der skal dækkes af lærerne.

Og seks millioner aktivitetstimer - otte millioner lektioner, der skal dækkes af skolens samlede pædagogiske personale.

De ti millioner lektioner kan ifølge det samme svar fra Antorini, finasieres via overenskomstforhandlingerne:

"En normalisering af lærernes arbejdstidsregler vil muliggøre, at lærerne tilbringer mere tid sammen med eleverne, hvorved antallet af timer i folkeskolen kan øges inden for en uændret udgiftsramme".

Antorini slår fast: Lærerarbejdstid skal finansiere reform

Arbejdstidsændringer er præmissen En pointe, der blev gentaget mundtligt af Karen Ellemann (V), på et åbent samråd den 26. februar. Hun sagde

"Hele præmissen for, at det her kan lade sig gøre - altså det faglige løft - foregår et helt andet sted. Der er forhandlinger mellem DLF og KL lige nu. Alt andet lige, er det resultatet af den overenskomst, der giver os fundamentet til reform", hvorefter hun spurgte, hvilken reform det ville blive uden et opgør med den eksisterende arbejdstidsaftale.

Christine Antorini svarede:

"Det er forskellige processer, der kører parallelt. Vi ved ikke, hvordan den fremtidige folkeskole kommer til at se ud. De her processer må køre, så vi må se, hvordan det lander. Alle brikkerne er i spil, før vi kan se, hvad der kan lade sig gøre."

Ellemann på samråd: Er der skolereform uden ny arbejdstidsaftale?

Anerkendte sammenhæng Efter samrådet anerkendte Antorini overfor folkeskolen.dk, at reformens væsentligste tiltag - altså løftet af timetallet er en ambition, der kun kan indfris via mere undervisning fra den enkelte lærer. Folkeskolen.dk spørger:

Hvis du ikke får de ekstra timer dækket via overenskomstforhandlingerne, så har du jo ingen reform?

"Det var også derfor, jeg sagde, at der kører nogle forskellige spor parallelt lige nu. Vi ved ikke, hvad det er for en reform, der ender med at lande. For det skal vi være seks forligspartier, der skal være helt enige om. Der er overenskomstforhandlinger, vi heller ikke ved, hvordan lander, og der kommer kommuneøkonomiforhandlinger til juni. Så der kører en række parallelle processer. Det vi har fremlagt, det er det, vi synes, der skal til for at gøre en god skole bedre. Så må vi jo se, hvor det ender."

Men den ambition, I har, er afhængig af, hvad der sker i forhandlingerne mellem KL og DLF?

"Vi har sagt fra starten, at vi har noteret os, hvad KL har sagt i forhold til begrænsningerne for, at man lokalt kan tilrettelægge arbejdstiden. Og det kører i overenskomstforhandlinger, vi kan hverken gøre fra eller til, for det er overenskomstforhandlinger, men vi har dog hørt, hvad der er ønsket for, at man når i mål i forhold til mere lokal tilrettelæggelse."

Men når I har helt konkrete mål for, hvor mange timer der skal dækkes, så må det defineres som en bunden opgave, hvad udkommet af overenskomstforhandlingerne bliver?

"Nu må vi jo se, hvordan overenskomstforhandlingerne lander, det ved vi ikke. Og så må vi se, hvordan det politiske lander, det ved vi heller ikke. Vi ved, at der skal slås nogle knuder til sidst. Det politiske har vi ansvaret for. Overenskomstdelen kører i et andet regi."