Lærerne skal være med til at finansiere vækstpakken

Afskaffelsen af lærernes arbejdstidsregler skal medfinansiere såvel skolereform som vækstplan.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerne skal undervise i flere timer, ellers kan regeringens skolereform - der giver flere timer til eleverne - ikke blive til noget. Det har længe stået klart.

Antorini slår fast: Lærerarbejdstid skal finansiere reform

Men lærerne skal også være med til at betale den vækstplan, som regeringen fremlage i går. Det er nyt.

Regeringen vil nemlig finansiere eksempelvis sænkelsen af selskabsskatten med besparelser på de offentlige udgifter, fremskaffet gennem blandt andet modernisering af de ansattes - herunder lærernes - arbejdstidsregler, som altså i forvejen skal finansiere de flere undervisningstimer til eleverne. Som der står i vækstplanen:

"Den ambitiøse moderniseringsreform skal bl.a. realiseres gennem øget fokus på effekter og resultater, digitalisering og velfærdsteknologi, arbejdstidsregler og arbejdsforhold i det offentlige, offentlig-privat samarbejde, bedre regulering og et styrket fokus på kapacitetsudnyttelse, økonomistyring, ledelse og bedre offentlige indkøb".

Kommunerne skal spare endnu mere

Disse moderniseringstiltag - altså blandt andet afskaffelsen af lærernes arbejdstidsregler - skal give en lavere vækst i de offentlige udgifter, end regeringen i første omgang havde forestillet sig i sin 2020-plan.

Efter den nye plan, vækstplanen, må de offentlige udgifter kun stige med 0,4 procent i 2014. Det betyder, at det offentlige skal spare 1,9 milliarder kroner i 2014.

I 2015 skal den offentlige sektor spare cirka 3 milliarder, i 2016 cirka 4 milliarder og derefter cirka 4,2 milliarder om året frem til 2020.

Derudover vil regeringen skaffe 2 milliarder kroner her og nu til anlægsinvesteringer. Det skal ske ved, at kommunerne sænker deres udgifter med 2 milliarder allerede i 2013.

"Regeringen og KL har aftalt, at kommunerne inden for en uændret budgetramme kan hæve anlægsinvesteringerne med 2 mia. kr. i 2013. Det skal ses i sammenhæng med en forventning om, at kommunerne vil have lavere serviceudgifter i 2013, hvilket giver plads til at øge anlægsinvesteringerne. Regeringen og KL har indgået en konstruktiv forståelse om, at kommunernes serviceudgifter fastholdes fra 2013 til 2014, hvilket frigør 2 mia. kr. i 2014", står der i vækstplanen.

Regeringen vil sikre, at de fremtidige besparelser blive holdt på plads ved at fastsætte "udgiftslofter for stat, kommuner og regioner i 2014-2017".