Anders Bondo har foreslået KL, at lærerne arbejder efter samme aftale, som skolepædagoger.

Lærerne vil arbejde efter samme regler som pædagogerne

DLF har fremlagt et bud på en ny arbejdstidsaftale for KL, som er identisk med den som pædagoger i skolen arbejder efter. Aftalen åbner for, at kommuner kan fortsætte med A08. DLF ser den som et godt kompromisforslag.

Publiceret

Egentlige tilsynsopgaver med børn 1417timer
Ferie og helligdage 298 timer
Øvrige opgaver 218 timer
I alt 1924 arbejdstider på et år

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DLF ser det nye forslag som et kompromis, fordi det imødekommer KL's ønske om, at have ensartede arbejdstidsregler på samme arbejdspladser. "Vi har meget svært ved at forstå, hvis lærerne i den danske folkeskole ikke kan arbejde efter de samme regler som de pædagoger, der arbejder i skolen. Vi vil meget hellere have en professionsaftale, men vi bliver nødt til at finde et kompromis, for en konflikt vil ikke gavne folkeskolen", siger formand for DLF Anders Bondo Christensen. Han fremlagde forslaget ved forhandlinger med KL i går. Han håber, at forslaget kan blive diskuteret på tirsdag, hvor det afsluttende møde om lærernes overenskomst er planlagt.

Skolepædagoger er sikret tid til forberedelse Pædagoger i indskolingen har i dag en aftale, hvor de, når de har eneansvaret for undervisning der er obligatorisk og har et fagrelevant indhold, er sikret tid til forberedelse. Når skolepædagogerne har 45 minutters undervisning bliver det afregnet med 1,5 time. Populært sagt afregnes undervisning en til en. Derudover har alle pædagoger 218 timer til opgaver uden om undervisningen.

Anders Bondo glæder sig over, at BUPL-aftalen rummer mulighed for at vælge at indgå en lokal arbejdstidsaftale - det vil altså for lærernes vedkommende sige, at man vil kunne vælge mellem at indgå en A08-aftale eller en BUPL-aftale.

"Det vil give mulighed for, at alle de kommuner, som har indgået en A08-aftale og er glade for den, kan fortsætte. Mens alle de kommuner, som KL hævder ser et problem i den nuværende aftale, kan  vælge at bruge en aftale parallel til den som gælder for skolepædagoger. Det må være et kompromis vi kan mødes om", siger Anders Bondo.

DLF håber på gennembrud BUPL blev i sidste uge enige med KL om at vente med at forhandle skolepædagogernes arbejdstidsaftale indtil en ny folkeskolereform er vedtaget. Bliver BUPL og KL ikke enige om en ny arbejdstidsaftale, kører den videre som den er i dag.

BUPL udskyder forhandlinger om skolepædagogers arbejdstid

Det fik Anders Bondo til at sige, at forhandlingerne om lærernes arbejdstid også bør udskydes, men det afviste KL's topforhandler Michael Ziegler prompte. Den samme reaktion oplevede Anders Bondo, da lærerne kom med et forslag om at undervise 25 sammenhængende klokketimer om ugen. "Vi er kommet med adskillige udspil, og vi oplever, at Michael Ziegler som rygmarvsreaktion siger nej, inden vi har fået mulighed for at drøfte det", siger Anders Bondo.  Derfor håber han meget, at KL vil drøfte det nye forslag på tirsdag.

KL: Ingen grund til at udskyde lærernes forhandlinger

 

 

Powered by Labrador CMS